Horsch er kommet til Nordjylland. Det er Hjallerup Maskinforretning og Stroco-Agro, der har indgået et samarbejde, og det blev forleden markeret med en temadag om de tyske maskiner til jordbearbejdnings- og såteknik.

Og det var en rigtig god dag, fortæller direktør Lars Petersen fra Hjallerup Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi havde inviteret landmænd fra området og præsenterede syv forskellige maskiner fra Horsch i hallen. I løbet af hele dagen var der cirka 60 interesserede landmænd, siger Lars Petersen.

Hjallerup Maskinforretning har allerede solgt to Horsch Maestro 8.75 CC majssåmaskiner samt en Pronto 6 DC PPF gødningssåmaskine til samme maskinstation i Himmerland.

- Der er fyldt godt op i ordrebøgerne, siger Lars Petersen.

Godt samarbejde

Han glæder sig desuden over samarbejdet med Horsch-importøren Stroco-Agro.

- Mange af vores kunder er rigtig glade for samarbejdet. Horsch står for kvalitet, man er som kunde med, hvor musikken spiller, og opbakningen fra Stroco-Agro er fantastisk, siger Lars Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nordjyske maskinforretning har hovedsæde i Hjallerup og afdelinger i Hjørring, Brønderslev, Støvring og Aars i Himmerland.