I flere uger var afsætningen af svinekød til markederne i Rusland og Kina præget af nytårstiden og deraf følgende dyk i aktiviteten, og nu er det den russiske faste, der spøger.

"I Rusland ser vi en lidt stigende efterspørgsel, men vi nærmer os den russiske faste, der medfører, at en del kunder forholder sig afventende," skriver DC Pork i denne uges markedsberetning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

11 kroner for svin

Noteringen er uændret 11,00 kroner for svin og 7,70 for søer.

Selv om fasten truer i Rusland, så er de europæiske markeder og Japan uforandrede og stabile. "Kina er fortsat et negativt marked med faldende priser," skriver DC Pork.