Der er ikke eksakte tal på, hvor mange dyr, der dræbes hvert år i Danmark som følger af påkørsel af maskiner og redskaber i marken. Problemet er velkendt og volder hvert år problemer for mange landmænd.
Men nu kan der være en løsning på vej. Kim Arild Steen, Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet har i et projekt afprøvet, om et termisk kamera kan opdage vildt i marken. Og den måde at få øje på dyrene på har vist sig at være en succes frem for andre, meget mere tidskrævende metoder til at jage vildt væk fra marken på.
- Der findes ikke rigtig nogen effektiv og rationel måde at undgå vildt i marken på. Man kan forud for høst af afgrøderne prøve at skræmme dyrene bort, men det er ikke særligt effektivt, og det er ligeledes tidskrævende. Man kan også sænke fremkørselshastigheden på maskinen eller redskabet, men det tager kapacitet og tid, fortæller Kim Arild Steen om grundlaget for at forsøge sig med nye metoder til at opdage vildt med.
Store arbejdsbredder kræver flere kameraer
Et varmefølsomt kamera måler den termiske udstråling fra et dyr. Et sådan kamera monterede Kim Arild Steen i forsøget foran på en traditionel traktor. Signalerne blev sendt til en bærbar pc, der via behandling og filtrering af billederne opdagede dyr i marken.
- Vi lavede forsøget med to forskellige dyr - en høne og en kanin, da pelsen på forskellige typer af vildt isolerer varmen på forskellig vis. Vi foretog forsøget med seks forskellige hastigheder, fire, fem, otte, 10, 12 og 15 kilometer i timen på en solskinsdag med 22 til 24 grader. I 86 procent af alle forsøgene detekterede vi dyret i første forsøg, fortæller Kim Arild Sten.
Han erkender dog, at det areal, det varmesøgende kamera kan overskue, er den begrænsende faktor. Derfor kan flere kameraer være løsningen ved store arbejdsbredder og højere hastigheder, vurderer Kim Arild Steen.
- Vores kamera kunne se 2,5 meter i bredden. Så kameraet er helt klart en begrænsende faktor. Men kunne man sætte flere kameraer sammen, ville vi kunne løse problemet, og det er noget, vi meget gerne vil søge om at få lov til at undersøge yderligere. Det kunne også være spændende at afprøve teknikken i forskellige afgrøder ? og ikke kun græsmarker.
- Vi mener helt sikkert, det er en realistisk løsningsmodel. Vi kan se dyrene med kameraet, og sådan et kamera kan erhverves for 10.000-15.000 kroner - og prisen er faldende, mener Kim Arild Steen.
Mere end blot dyrevelfærd
Biolog Ole Roland, Aarhus Universitet, er begejstret for den nye metode til at opdage dyrene på. For problemet med dyr i marken går ikke væk af sig selv. Og dræbt vildt sætter spor - ikke blot i foderet, men også rent psykisk.
- Problemer med vildt er blevet større med tiden. Vi starter tidligere med at tage slæt på græsmarkerne, vi dyrker mere intensiv drift i landbruget, og vi benytter større og hurtigere maskiner i marken i forhold til tidligere. Det er alt sammen noget, der er med til at øge dødeligheden af vildt i landbruget, forklarer Ole Roland.
- Dødeligheden medfører fire problemstillinger: Bestand, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og forurening. Der er ikke nogen opgørelser over, hvor mange stykker vildt, der bliver dræbt hvert år i landbruget som følger af påkørsel af maskiner, så det er usikkert, i hvor høj grad det påvirker bestanden. Når det gælder dyrevelfærd, så siger det sig selv, at det ikke er rart for dyrene, hvis de bliver lemlæstede.
- Arbejdsmiljøet er ofte en uset faktor. Men det er ikke mange maskinførere, der synes det er sjovt at lemlæste et dyr og efterfølgende dræbe det og skære det fri fra en maskine, som det er viklet omkring. Det er også hårdt hele tiden at skulle være på vagt for at undgå at påkøre et dyr.
- Den sidste problemstilling er den, der betyder mest rent økonomisk. Forurenet foder kan i værste fald medføre store økonomiske udgifter, påpeger Ole Roland.
Lige som Kim Arild Steen må Ole Roland også erkende, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen gylden løsning til at få dyrene væk fra marken. De nuværende løsninger er for ineffektive eller også rammer det på økonomien ? eksempelvis når man udskyder høsten på grund af vildt i marken, eller når man skal bruge megen personale på at skræmme dyr væk fra en 30 eller 50 hektar stor græsmark.
- Og snakker vi små rålam eller harekillinger, så vil de klemme sig ned mod jorden i stedet for at løbe ? og så har en ?skræmmekampagne? ingen virkning. Derfor bliver det spændende at se, i hvor høj grad et varmefølsomt kamera kan afhjælpe problemerne, siger Ole Roland.
