Årets majshøst fra 11.000 hektar i Sønderjylland er ikke gemt som foder til malkekøer og slagtesvin. Majsen ender i stedet direkte i biogasanlæg syd for grænsen, hvor de tyske landmænd i stigende grad er i gang med at leje jord i Danmark til bio-majs. LandTV har fulgt høsten af majs til både biogas og svinefoder i det sønderjyske.

På den anden side af grænsen har statstilskud og langvarige aftaler om produktion af vedvarende energi nemlig på få år forandret landbrugsdriften og landskabet. Ikke bare med store majsmarker og biogasanlæg ved gårdene, men også med solceller på staldtagene og mange vindmøller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk har det været så attraktivt at producere energi, at mange tyske landmænd helt har stoppet fødevareproduktionen og kun dyrker majs til biogas. Spørgsmålet om vi vil se en tilsvarende udvikling i Danmark, hvis det bliver mere rentabelt for danske landmænd at dyrke energiafgrøder og producere biogas.

Henrik Frandsen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Sønderjysk Landboforening, tror det ikke:

- Vi skal lave en biogas-produktion i Danmark, hvor vi bibeholder vores store fødevareproduktion. Biogas-produktionen skal understøtte husdyr-produktionen - og ikke udkonkurrere den

Programmet ”Når majs bliver til gas” besøger også et af de tyske biogas-anlæg, hvor indehaveren fortæller, at de tyske landmænd i løbet af få år bliver tvunget til også at bruge andre afgrøder end de energirige majs.

Du kan se udsendelsen her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

http://exposureroom.com/members/dbamedia-com/939c8548d2d44327af0265590ab561a0/