Lyt til artiklen:

Ansøgning af 195 millioner til minivådområder er skudt i gang

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Husk, at placeringen af et minivådområde skal koordineres med kommune, og den lokale udtagningskonsulent skal underskrive en udtagningskonsulenterklæring, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ansøgningsrunden er åben fra og med 4. september og til og med 4. oktober. I år er der afsat 195 millioner kroner til ordningen. Du har mulighed for at påbegynde dit projekt allerede fra ansøgningstidspunktet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du indsender din ansøgning om tilskud til etablering af et minivådområde via Tast selv.

Hvem kan søge?

Private ansøgere kan søge om tilskud til etablering af et åbent minivådområde. Du skal desuden eje eller forpagte arealer, der er udpeget som egnet eller potentielt egnet på udpegningskortet 2023.

Du kan finde udpegningskortet på miljøgis under fanen "minivådområder" Hvis du er forpagter af det areal, hvor minivådområdet skal etableres, skal du indsende dokumentation for, at ejeren af arealet accepterer etableringen af minivådområdet, skriver Landbrugsstyrelsen.

Udtagningskonsulent

Desuden skal du have din lokale udtagningskonsulent til at underskrive en udtagningskonsulenterklæring, der dokumenterer, at en række forhold ved etablering af minivådområdet er i overensstemmelse med de gældende regler. Du skal bruge den erklæring, som du finder i Tilskudsguiden.

Udtagningskonsulenten hjælper også med at finde egnede placeringer for minivådområder og facilitere ansøgninger til ordningen og sikrer, at det sker i dialog med kommunen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Din lokale udtagningskonsulentudtagningskonsulent vil hjælpe med at planlægge ansøgningen til et minivådområde. Du kan finde information og kontaktoplysninger på oplandskonsulenternes hjemmeside.