Hardi rider med på den elektroniske bølge. Hardi International har udviklet en applikation til iPhone, der fortæller hvilken dyse, der er den mest optimale at køre med under forskellige hastigheder samt ud fra hvor mange liter, der skal sprøjtes pr. hektar.

Den landbrugsprægede app giver også brugeren informationer om, hvilket tryk der skal sprøjtes med, og man kan også få en beskrivelse af de forskellige dyser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmet findes lige nu kun til iPhone og iPod Touch, og den er ligeledes kun tilgængelig på engelsk. Men en dansk, tysk og amerikansk udgave skulle være lige på trapperne på iTunes app store.