De nye regler om 75 procent afdriftsreduktion ved sprøjtning med stoffet Prosulfocarb, der blandt andet findes i produktet Boxer, gør valget af dyser til en speget affære, og dog. Hardi kommer med sine anbefalinger til tre forskellige af firmaets dyser, man kan anvende, både når det gælder 75 procent afdriftsreduktion og 90 procent afdriftsreduktion ved kørsel nær §3 naturbeskyttede områder.

Anbefalinger

Mange danske landmænd har behov for nye dyser for at opfylde de særlige krav om afdriftsreduktion, der gælder fra dette efterår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal man sprøjte med Boxer, skal dyserne på bommen være minimum 75 procent afdriftsreducerende. Med sprøjtning omkring §3 områder og vandløb skal dysen være 90 procent afdriftsreducerende.

Ifølge Peter Henrik Dahl, der er salgs- og marketingchef ved Hardi, opfyldes kravene bedst ved at anvende en Hardi MiniDrift (MD) eller Hardi MiniDrift Duo (MDD) dyse.

Stor fleksibilitet

Den blå MiniDrift (MD 03) er godkendt til 75 procent afdriftsreduktion og den blå MiniDrift Duo (MDD 03) er godkendt til 90 procent afdriftsreduktion. Ved lavt tryk giver dyserne ekstra store dråber og høj afdriftsreduktion, hvilket er kravet i kritiske områder nær vandløb og naturbeskyttede områder.

- Brug af MiniDrift-dyserne giver øget fleksibilitet. Det er for eksempel muligt at udbringe mellem 125 liter pr. hektar og 250 liter pr. hektar, ved otte kilometer i timen med et tryk fra et til seks bar. Det skal nævnes at afdriftsreduktionen opnås ved et tryk på en bar og lige over en bar, siger Peter Henrik Dahl.

Injektordyser

MD og MDD er luftinjektionsdyser, opbygget med en lille hul i toppen, som tillader en ganske bestemt væskemængde at flyde ind i et kammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her mikses væsken med luft og dråberne trykkes ud gennem dysen. De store luftfyldte dråber har den fordel, at de har en sikrer retningsstablitet og høj dækningsevne, når dråben rammer planterne og deles til mindre dråber.

MiniDrift MD har en åbningsspalte, og MiniDrift Duo MDD har to spalter med en 30 graders vinkling fremad og bagud.

Vinklingen sikrer, at der sker en mere optimalt dækning i tæt bladmasse, da målet rammes skråt ovenfra - forfra og bagfra.