De seneste 15 år har Gert og Thora Alstrup Jensen haft en levevej med produktion af kalve. I dag er det sønnen Rasmus Alstrup Jensen, som er driftsleder på gården, mens faderen koncentrerer sig om en skov- og entreprenørvirksomhed.
Inden for det seneste år er der sket en meget væsentlig ændring i produktionen.
- I foråret tog vi en helt ny stald i brug, som gerne skulle være med til at fremtidssikre produktionen, fortæller Rasmus Alstrup Jensen.
Med den nye stald bliver der i år produceret cirka 1500 kalve, mod 1100 tidligere. Målet er at komme op på mellem 1800 og 2000 kalve årligt.
- Produktionen har alle årene været i dybstrøelse, men det er et helt andet koncept, vi nu har bygget op, fortæller Rasmus Alstrup Jensen.
1. februar i år blev en ny sengebåsstald med 540 pladser taget i brug. Her er automatisk strøning, automatisk skraber, drænet gulv samt automatisk udfodringsanlæg, som fodrer seks gange i døgnet.
Fra dybstrøelse til sengebås
Den ny stald blev bygget på en nærliggende ejendom blot hundrede meter væk fra hovedgården. Det giver en opdeling af produktionen med de små kalve i dybstrøelsen på hovedgården og de større kalve i sengebåsstalden.
- Vi får kalvene ind, når de er omkring tre-fire uger gamle med en gennemsnitsvægt på 55-57 kg. Vi har 18 faste leverandører, som vi får 80 procent af vores kalve fra, fortæller Rasmus Alstrup Jensen.
Når kalvene kommer ind på ejendommen bliver de vejet og delt ind i hold.
- De får enten elektroniske øremærker eller transpondere, så de kan de få mælk fra automater, indtil de er minimum otte uger gamle, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Sammen med mælken får kalvene kraftfoder, halm og hø - samtidig får de også tilbudt fuldfoderblandingen, som bruges i den nye stald.
- Fuldfoderblandingen er primært majs, korn, græs, piller og protein. Vi bruger også meget korn - cirka en tredjedel - i blandingen, fortæller Rasmus Alstrup Jensen.
Kornblanding består af lige dele hvede, byg og havre.
Dansk Kalv og Frilands Kalv
Når kalvene er klar bliver de enten flyttet til en dybstrøelsesstald på hovedgården, hvor der bliver lavet frilandskalve til konceptet Den Frie Kalve eller flyttet til den nye stald, hvor der laves kalve til Dansk Kalv-konceptet.
- Frilandskalvene er lidt specielle, fordi de har løbegårde, som de kan gå ude i. Samtidig er vi under skærpet kontrol fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Den største arbejdsmængde ligger helt klart på småkalvene, som skal have særlig opmærksomhed den første tid. Dødeligheden ligger på omkring 3,2 procent.
- Det er klart de første 2-3 uger, der er mest at lave med kalvene. Mange kalve bliver lukket sammen, der er større smittepres, og vi skal sørge for, at de drikker deres mælk samtidig med en generel overvågning, fortæller Rasmus Alstrup Jensen.
Næsten alle kalve kommer fra malkebesætninger. 90 procent af kalvene er SDM, ni procent er RDM og én procent er øvrige racer og kødkvæg. Kalvene hentes i en radius af omkring 40 kilometer.
Næsten selvforsynende
Til gården hører 225 hektar jord. Her dyrkes primært majs og hvede samt havre, lidt græs og byg. Produktionen af kalvene hænger i høj grad sammen med egenproduktionen af fuldfoder.
- Sammen med stalden er anlagt to store køresiloer og en amerikanersilo. Vi er nødt til at købe protein, men udover mælkepulver er vi selvforsynende med omkring 80 procent af vores foder, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Ved at være selvforsynende med majs og korn er produktionen knap så sårbar for udsving i foderpriserne, vurderer han.
- På grund af fleksibiliteten i fodringen har vi valgt at gå over til grovfoder. Vi har en proteinblanding med piller, vi har blandet i grovfoderblandingen med hovedsagelig græs og majs.
- Vi har valgt den løsning, fordi vi tror på, at det er mere naturligt for en kalv at æde seks gange i døgnet med frisk foder end fodring med kraftfoder, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Fodringssystemet er en automatisk fodringsrobot i hængebane fra Mullerup med en mixfeeder.
Rationel staldopbygning
Kalvene vejer omkring 150 ? 220 kg, når de flyttes til den nye sengebåsestald. Her deles op i grupper.
- Fodringsmæssig kan vi dele kalvene op i forskellige grupper. De sidst ankomne, som fylder cirka en kvart stald, får en mere proteinholdig blanding end den sidste gruppe. Dem, der kommer ind, får 16,5 procent protein. Det kan vi trappe ned løbende, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Han mener, at det giver store fordele, at man kan lave mange forskellige blandinger og udfodre adskillige gange om dagen.
Stalden er opbygget med fast gulv i midten. Der er tale om et lukket system, så der er mindre fordampning. Gulvet er et Perstrupgulv, som har fungeret rigtig godt.
- Vi har en kædeskraber til gulvet, som kører forholdsvis ofte. Den kører lige inden fodring og en enkelt gang mellem fodring. Det gør, at gulvet ikke er for tørt og ikke for vådt, forklarer Rasmus Alstrup Jensen.
Stald for fremtiden
De gamle stalde er blevet delvist ombygget i forbindelse med opførelsen af den nye stald. Her har man beholdt dybstrøelsen med adgang til en fodergang og løbegårde.
- Ulemperne ved systemet er, at der skal bjærges meget halm, og der er meget arbejde i at håndtere dybstrøelsen.
- Med den nye stald er det nemmere og hurtigere at håndtere gyllen, siger Rasmus Alstrup Jensen.
Han ser også en miljømæssig fordel i den nye stald, da fordampningen kan holdes langt nede med det faste gulv.
Samlet set har overgangen til den nye stald mindsket antallet af arbejdstimer pr. kalv betragteligt.
- Inden sengebåsestalden blev bygget, lå vi på cirka fem timers arbejde pr. kalv. Den tid er stærkt reduceret og ligger nu nede omkring tre timer og kan sandsynligvis mindskes endnu mere, efterhånden som vi får kørt systemet helt ind, vurderer Rasmus Alstrup Jensen.
