Myndighederne i Rusland har endnu en gang fundet et udbrud af sygdommen afrikansk svinefeber. Denne gang i den sydlige russiske region Ossetia-Alania. Det skriver Pig Progress.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svinefeberen blev fundet på en privat grund. Over 100 dyr på nærliggende farme er isoleret og sat i karantæne, oplyser den russiske organisation for dyrevelfærd.

Det er det fjerde udbrud af afrikansk svinefeber siden midt i 2008. De fleste udbrud er sket i det sydlige Rusland.