Fra syv hektar jord leverer økologisk Amagerbrug friske grønsager til restauranter og kvalitetsbevidste københavnere.

En lille af sky af jord former sig bag traktoren, da fræseren løfter de øverste centimeter af jorden i den række, der senere skal blive et grønsagsbed. Da traktoren er nået til enden af rækken, hopper Marc Seerup Hansen ud af kabinen for at se, om fræseren har gjort sit arbejde ordentligt.

- Vi kører med fræseren øverligt i en dybde på 2-3 centimeter, når vi anlægger grønsags- og urtebedene, og hvor det er nødvendigt, løfter vi jorden med en spredegreb, siger han.

{% image: 2 %}

Sammen med sin kone Neel Seerup Hansen ejer og driver han bedriften Seerupgaard på Amager nær Store Magleby, der består af syv hektar jord dyrket med alt fra grønsager og krydderurter til solsikker samt kløvergræsblandinger.

- Vi har nok en af de mindste bedrifter, du kan finde. Men vi dyrker alligevel 140 forskellige sorter på vores marker, siger han.

Reelt set er det kun tre hektar ad gangen, der bliver dyrker med grønsager og krydderurter, mens der på det resterende areal er sædskifte med en kløvergræsblanding, der indeholder vikke, cikorie, kællingetand og lucerne for at holde jorden sund ved at samle kvælstof, få sat dybe rødder i jorden, og samtidig sørge for at have blomster som deres egne honningbier kan trække på.

{% image: 3 %}

Et hjertebarn

Projektet med at dyrke økologiske grønsager og krydderurter er et hjertebarn for dem begge.

- Det er princippet om at dyrke jorden med mindst mulig påvirkning af miljø og med størst mulig friskhed og lokal forbindelse, der er drivkraften, siger Neel Seerup Hansen.

Derfor bliver afgrøderne heller ikke gødet med husdyrgødning, men tager udelukkende kvælstof og andre næringsstoffer fra jorden.

- Al næring, som vores afgrøder bruger, kommer fra jorden. Så kan det godt være, at kålhovederne ikke bliver helt så store, som de kunne have blevet, men det går på ingen måde ud over den høje kvalitet. Og det er det vigtigste, siger hun.

{% image: 4 %}

Afgrøderne er dyrket i rækker på lidt over en meters bredde og i 50 meters længde, mens der er smalle bræmmer af græs mellem dem. Marc Seerup Hansen fortæller, at græsset er med til at holde på fugten og sørge for, at det sjældent er nødvendigt at vande afgrøderne. Jorden er på denne del af Amager er meget lerholdig, og sammen med græsset holder det på fugten, men i tørre perioder har det været nødvendigt at tilføre vand. På en ældre høvogn står to palletanke med vand. Faldet fra vognen på omkring en meter alene sørger for, at der er tryk nok til at vandet kan strømme ud i et drypvandingssystem af gummislanger, der kan flyttes rundt og forsyne de afgrøder, der har brug for det.

{% image: 5 %}

Blandt afgrøderne dukker melder, mælkebøtter og andet ukrudt op. Men det er ikke noget, der generer parret.

- Så længe ukrudtet ikke går ud over udbyttet i vores afgrøder, skal det have lov til at stå. Det kan godt være, det ikke ser så pænt ud, men det er jo ikke det, det kommer an på, siger Marc Seerup Hansen.

Han viser rundt i bedene og fremhæver selv persillen som en af de afgrøder, der klarer sig godt på marken, og som er i stand til at modstå ukrudtet. Tidsler er til tider et problem, og de ved, at det er en klar indikator for, at jorden har pakket sig for meget. Derfor er de opmærksomme på at lette jorden med spredegreb på de steder, hvor det er nødvendigt. Men ellers hjælper især lucernen med til at sikre en lettere jordstruktur dybere nede. Genstridigt ukrudt kan ikke undgås, uanset hvor godt jorden er forbedret. I de tilfælde bliver ukrudtet bekæmpet mekanisk med hakkejern i rækkerne.

{% image: 6 %}

Drømmen, der trængte sig på

Tankerne om grønsagsdyrkning har lige siden parret blev gift for otte år siden vokset sig større. Fra dengang og årerne frem begyndte de at planlægge deres fælles fremtid i forhold til børn, arbejde og livskvalitet.

- Vi begyndte at tale om, hvilket liv vi egentligt gerne ville have, og hvad vi ville tilbyde vores børn, siger Neel Seerup Hansen.

Hun er selv vokset op på nabogården med to søskende og forældre, der altid var tæt på, og hvor der var frihed, plads og ikke mindst friske grønsager direkte fra jorden. Hendes mand havde også fra barnsben været glad for at komme på besøg på sin fasters gård på Fyn. Parret tænkte over, hvilke muligheder de havde for at have et landbrug tæt ved byen. Både for deres egen skyld, men også for andre.

- Hvis vi dyrkede grønt til os selv, ville der nok også være andre omkring os, der synes, det ville være rart med økologiske, friske og lokale fødevarer. Da jeg selv er vokset op med friske grønsager, ved jeg, hvor meget det betyder, siger hun.

Det ene tog det andet, og nu er det endt med at være en fuldtidsbeskæftigelse for Neel Seerup Hansen samt for en gartnerelev, de har ansat. Marc Seerup Hansen arbejder deltid med grønsagsproduktionen, mens han også er biavler og bruger tid på iværksætterprojekter ved siden af. Samarbejdsaftalerne med kunder har udviklet sig, så de til stadighed når ud til flere private kunder samt restauranter, der også er begyndt at få interesse for grønsagerne.

{% image: 7 %}

Særlige produkter

Det er friskheden af afgrøderne og den korte afstand til København, der gør det muligt at have en forholdsvis lille produktion, som familien kan leve af. Kunderne består både af private og restauranter, der gerne vil have nogle særlige varer på tallerkener, der både kan pynte og spises. Her efterspørger restauranterne blandt andet minisquash med tilhørende blomst, agurkeblomster, frøstande og løgblomster, der bliver brugt som krydderi.

- Gennem den tætte kontakt med restauranterne, kan vi levere lige præcis det, de søger, og sørge for at det er helt frisk, siger Neel Seerup Hansen.

Jævnligt sender hun nyhedsbrev ud til knap 50 restauranter i hovedstadsområdet med opdateringer om, hvilke afgrøder der er i sæson og klar til høst. Og hver uge er der omkring 10 restauranter, der køber produkter fra gården. Udover at købe fra gården har kokke flere gange været samlet på gården til markvandring, hvor de fik inspiration i årstidens urter og grønt, og efterfølgende arbejdede med de friskhøstede varer i Seerupgaards køkken for at kreere nye retter.

- Her fik de mulighed for at smage på alt det forskellige, vi kan tilbyde, og de fik inspiration til at bruge andre dele af planterne, end man ellers ville anvende, siger hun.

De gør også mere og mere ud af at være involveret i madevents. Sidste skud på stammen er en begivenhed kaldet "Middag i marken", hvor en kendt kok sammensætter og tilberede en firerettes menu med råvarerne direkte fra jorden.

Udover det har de også haft skoleklasser på besøg, og fælles for både det voksne publikum og børnene er begejstringen, når de kommer ud og leger i marken.

- Det er vildt fedt og altid en fornøjelse at dele de oplevelser med dem. Det handler om formidling. At komme ud og opleve ting i marken og smage på det hele og på den måde blive inspireret, siger hun.

{% image: 8 %}

Medlemskaber

Den største kundegruppe er familier, der fast kommer og køber gennem sæsonen. Til dem tilbyder parret medlemskaber til en fast pris, hvor familier fra først i juni og frem til midt i november en gang om ugen kan komme og få årstidens grønt med sig hjem og gå på opdagelse i krydderhaven og selv tage det med hjem, de har brug for.

- I nogle perioder får vores kunder meget grønt i kassen og i andre perioder lidt mindre, alt afhængigt af, hvornår på sæsonen det er. Så ugens høst følger sæsonens udbud i marken. Men kassen repræsenterer altid en minimumsværdi, som vi pakker efter, siger hun.

Hver uge indledes det hele med et nyhedsbrev, hvor de skriver om grønsagerne, og der følger tillige en madopskrift med, som Jeanette Rasmussen, der er ansat som gartnerelev på bedriften, har stået for. Inden hun begyndte i gartnerfaget, var hun souschef på Restaurant Alchemist i København.

Medlemskaberne er med til at sikre et fast kundegrundlag og er med til at folk engagerer sig i landbruget. Samtidig tager forældrene ofte deres børn med, så de får et indblik i og oplevelser omkring madvarerne, og gårdbutikken er ligeledes åben den ene gang om ugen, så folk uden medlemskab kan komme forbi og forsyne sig.

På bedriften har de også faste leverancer til Østergro, der er en tagfarm på Østerbro i København med tilhørende CSA-forening, Community Supported Agriculture. Her leverer Seerupgaard eksempelvis kartofler og andre rodfrugter, der kræver større dyrkningsarealer, end tagfarmen råder over.

{% image: 9 %}

Økonomien bag

Inden parret skulle ud og låne penge, havde de årerne forinden sparet en del op. De regnede selv med, at de have en fornuftig økonomi, men i deres faste bank fandt de ud af, at det var svært at få lov at låne penge til landbrug. Umiddelbart havde banken været imødekommende over for lån til husbyggeri, men da en erhvervsrådgiver havde puttet deres idéer om landbrug ind i et regneark og set, at der kun var tale om syv hektar jord, kom der grus i maskineriet. Det endte med, at banken kun ville låne dem en tredjedel af, hvad de først havde meldt ud.

- De havde slet ikke forstået, hvor mange grønsager man kan dyrke på syv hektar. Og at beliggenheden tæt på København ikke er det samme, som hvis bedriften havde ligget et andet sted, siger Neel Seerup Hansen.

Gennem to år var de rundtur mellem mange banker, men der var først bid, da de fik fat i en bank på Vesterbro, der kunne se idéen i projektet om et økologisk landbrug tæt på byen, hvor kunderne bliver inviteret indenfor på gården, og at det ikke bare er et sted, der producerer grønsager.

- Jeg tror, det handlede om at ramme de rigtige bankfolk, der forstod at omsætte idéen til tal og forstod, hvorfor vores planer ramte ind i noget spændende, siger hun.

Gode råd

Hun har været glad for at de på et tidligt tidspunkt, inden de skulle ud og låne penge, allerede havde lavet aftaler med fødevarefællesskaber i byen. Og det er også et af de råd, hun giver videre til dem, der gerne vil drive en lille bedrift med specialafgrøder.

- Sørg for at finde nogle, der kan aftage dine varer, når de er klar. Også hvis der er tale om overskudsvarer, for ikke at brænde ind med dem. Når man har en grønsagsproduktion, kan det være svært eksempelvis at forudse, hvor mange kilo ærter man får, siger hun.

De fik selv et råd om ikke at brede sig for meget over for mange afgrøder ad gangen. Det er råd, hun gerne vil give videre, selvom parret ikke selv fulgte det.

- Vi kastede os bare ud i det, og så har det ene initiativ naturligt ført til det næste, siger hun.

På trods af sene arbejdstimer i marken synes Neel Seerup Hansen, det er sjovt og spændene at drive bedriften. Hun tænker dog på, hvordan livet havde formet sig, hvis de havde valgt et andet spor.

- Vi have gjort det nemmere for os selv ved at bo i et lille rækkehus og have almindelige arbejdstider i stedet for at arbejde til klokken ni om aftenen. Men det ville aldrig have givet os den samme glæde, siger hun.

Parret har to børn på to og seks år, og med både bedrift, husbyggeri og småfolk har det været en travl tid. Derfor anbefaler hun også, at man ikke går i gang med familieforøgelsen midt under etablering af en ny bedrift.

- Man skal nok vente til ens børn er lidt større end vores. Man kan mere rent tidsmæssigt, når man ikke har helt små børn. Men der er stor glæde i at se dem boltre sig på marken, siger hun.