Godset Gjessinggaard nord for Randers dyrker 830 hektar. Men det er ikke fordi maskinhuset bugner.

Dette her kunne blive en meget kort artikel. For på spørgsmålet om Gjessinggaards maskinstrategi, svarer driftsleder Peter Møller Pedersen knapt og præcist:

- Vi holder det simpelt. Vi er gode ved vores maskiner, og når vi køber nyt, er det med henblik på fremtidens teknologi.

Så er det sagt.

Men Peter Møller Pedersen er en venlig mand, så han er godt klar over der skal sættes flere ord på. Og det gør han så. Forklaringen på det simple ligger, i at Gjessinggaard gennem de sidste 10 år er blevet drevet som pløjefri.

- Derfor har vi ikke brug for så mange maskiner. Sådan set kun harve-såmaskine, traktorer, gødningsspreder, sprøjte og mejetærsker, remser driftslederen op, som sammen med sine folk - to mand - har plejet godsets jorde siden 1990. Han har derfor gjort et ?baglæns? skifte med, nemlig omlægning fra økologi til pløjefri, hvor mange økologer ellers i dag tænker både-og. Nemlig økologi og pløjefri.

- Det blev for svært at få det hele til at passe, især da reglerne om gødning blev lavet om. Vi får husdyrgødning fra en konventionel svineavler, der har lejet den gamle svinestald, forklarer Peter Møller og tilføjer, at den pløjefri drift frigjorde maskinkapacitet. Så derfor bugner maskinhuset ikke.

Tre ben

Gjessinggaard hviler på tre ben: Landbruget, skovbruget med en betydelig produktion af pyntegrønt og juletræer og så jagten. Skovbruget tager HedeDanmark sig primært af, mens godsets skytte står for jagtopdræt og -udlejning.

- Vi har da en fire-furet plov stående til jagtvæsenet, og en del af vores avl brugers til fodring af opdrættet, ligesom vi har udlagt nogle vildtagre, men ellers er vi selvstændige driftsområder, siger Peter Møller.

Der er dog hensyn og gensidig respekt, så landbrugsmaskiner og jægere ikke render over hinanden i marken, påpeger han med et skævt smil.

For tre år siden blev Gjessinggaards areal fordoblet til de nuværende 830 hektar, hvor de 750 hektar er agerjord og resten udlagt som græs. I den sammenhæng har Peter Møller haft flere forskellige afgrøder ind over. Senest hestebønner, der var et skidt bekendtskab i år, men også andet er prøvet, som planteavlskonsulenten har foreslået. Slutfacit er imidlertid, at sædskiftet i hovedtræk er vinterhvede, vinterraps og vinterbyg, middeltidligt rajgræs samt vårbyg henholdsvis med og uden græsudlæg.

- Vi vil helst have noget, der kan puttes i en såmaskine og høstes med en mejetærsker, det er det mest enkle, understreger Peter Møller.

Igen tesen om at holde tingene så simple som muligt.

Snakken foregår i det lille værkstedskontor med et vekslende lydbillede i baggrunden. En John Deere bliver kikket efter i sømmene af en medarbejder.

- Vi passer godt på vores maskiner og foretager selv den daglige service og de reparationer, vi kan klare. Det holder vores maskinomkostninger nede. Så det er heldigt, vi har fået en mand, der også er uddannet landbrugsmekaniker, konstaterer Peter Møller tilfreds.

Mange hektar - store maskiner

Tidligere har en maskinstation taget sig af en del af markdriften. Dygtige folk, som Peter Møller var tilfredse med, men maskinstationen har mange kunder, og det betyder selvsagt, at de ikke kan stille en halv time efter, der er ringet.

- Ud fra princippet om rettidig omhu besluttede vi at ville stå for det meste selv og købe maskiner efter det, siger han - dog lige med den tilføjelse, at nedfældningen af de 4.000 kubikmeter svinegylle stadig er overladt til maskinstationen.

De mange hektar på Gjessinggård kræver maskiner af en vis størrelse. Mejetærskeren, en John Deere, er på 36 fod. Den kombinerede harve og såmaskine, der også kan tilføre gødningen samtidig, har en kapacitet på 5-6 hektar i timen. Med et mål om, at klare 50 hektar pr dag, kan arbejdsdagene godt blive lidt lange af og til, erkender Peter Møller.

Tanken om at så direkte i stubmarken huer ham dog ikke. Han vil gerne have et frisk såbed, hver gang. Derfor får ukrudt og spildkerner lov at spire frem og sprøjtes derefter med en gang roundup inden såning.

- Det er også lettere for såmaskinen, når der ikke kommer ukrudt til at slæbe efter tænderne, understreger han.

Bortset fra foder til jagtopdrættet sælges hele avlen. Peter Møller foretrækker i stedet at indkøbe såsæd hvert år. Dels giver det ham mulighed for at vælge nye, afprøvede sorter, dels slipper han for at bruge tid og penge på at rense og bejdse eget korn.

Lag på lag af viden

Faste kørespor har i flere år været en del af markdriften på Gjessinggaard og havde Peter Møller fået det, som han ville, havde godset været et af de 20 bedrifter, som Landbrugsstyrelsen har udtaget til forsøgsprojektordningen med præcisionsjordbrug. Han søgte, men kom ikke med i opløbet. Han ser ellers perspektiver i den nye teknologi - og har taget hul på fremtiden.

- Det nødvendige udstyr er kommet sådan lidt af sig selv, men vi har også gerne villet det. Så når vi har købt nyt materiel, er det med henblik på at kunne udnytte og få gavn af de flere og flere data, vi efterhånden kan hente ned, siger han og fortsætter:

- Når alle data som udsædsmængde, udbyttemålinger, jordbundanalyser, vandingsbehov etc. bliver lagt ovenpå hinanden og kædet sammen med ens egen erfaringer, må det virkelig kunne bruges til noget - både driftsmæssigt og økonomisk.

Men som oftest kræver det en stor tegnebog at investere i det nyeste nye. Derfor gælder den rettidige omhu også her. Så inden navnet sættes på slutsedlen har Peter Møller nøje sonderet terrænet hos sin erfagruppe, hos kolleger og forhandlerne, for at sikre sig det rigtige køb.

- For eksempel kan man hos John Deere tilkøbe pakker lidt ligesom pakker med tv-kanaler, det gør det lettere at investere i det rette og i det rette tempo, pointerer han.

Men man skal også passe på ikke at se for isoleret på maskinomkostningerne, advarer han og gentager et råd, han engang fik af en konsulent.

- Han sagde, at selvfølgelig er det vigtigt at have styr på sine maskinomkostninger. Men hvis 500 kroner mere modsvares af et højere udbytte, kan de penge være godt givet ud, understreger Peter Møller Pedersen.