De driver næsten 2.000 hektar på Adamshøj Gods ved Ringsted, hvoraf de ejer 401 hektar, mens resten forpagtes -det vil sige at næsten 80 procent af arealet er baseret på forpagtningsaftaler. Hvordan griber de det an, når der samtidig er godt og vel 80 kilometer fra yderpunkt til yderpunkt? Jo, det bygger først og fremmest ifølge driftsleder Knud Arne Aakær Frandsen på et godt samarbejde med bortforpagter, og han mener samarbejde. Han har været driftsleder på godset siden høsten 2011. Adamshøj Gods er ejet af Carl Boisen Thøgersen.
- Du kan godt komme og lægge en underskrevet forpagtningsaftale og så blot drive jorden uden at tænke mere over det. Men vi vælger at indgå i en dialog med bortforpagteren. Har han nogle ønsker til aftalen - skal vi for eksempel hjælpe ham med at klippe hæk, lægge knust asfalt eller andet? Vi ønsker dybest set at drive jorden, som han selv ville have gjort. Selvfølgelig skal vi tilpasse tingene til vores setup i forhold til sædskifte, maskiner med mere. Men det er meget vigtigt for os, at vi samarbejder med bortforpagteren, så vi har en mulighed for at forlænge samarbejdet, når aftalen skal forlænges/genforhandles, siger han.
Et år før aftalen skal genforhandles, tager de kontakt til bortforpagteren.
- Til dette møde tager vi en snak med bortforpagteren omkring, hvad der skal til for, at vi kan fortsætte aftalen. Dette gør vi, så vi ikke sidder på selve dagen og skal drøfte disse ting, men vi forsøger at tage tingene i opløbet i stedet for, siger han.
De længste forpagtningsaftaler på Adamshøj Gods er forløbet i nu 33 år.
Men det er ikke kun et godt samarbejde med bortforpagteren, der skal til før at det skal være en succes med så stort et forpagtet areal. Hele setuppet omkring planlægning, maskinpark, sædskifte med mere skal være gearet til det.
- Når vi byder på en ny forpagtning, går vi først og fremmest efter større enheder, hvor vi kan udnytte stordriftsfordelene og vores maskiner bedst muligt. Mindre enheder skal være tæt på, da det er nemmere at passe ind i forhold til vores udgangspunkt her på Adamshøj Gods, siger han.
De har stort set nået deres 2020 mål, som var et samlet areal på 2.000 hektar, men de stopper ikke her. Hvis der kommer en interessant forpagtning, er de klar til at forpagte mere.
Teknologien bidrager til effektiviteten
Med langt mellem markerne kan det ikke undgås, at der bliver kilometer på landevejen. Men det minimere de til dels ved så vidt mulig at samle afgrøderne i blokke, og samtidigt bruger de aktivt GPS og teknologi til at opnå bedst mulige effektivitet.
- Et af stederne har vi lige nu 400 hektar hvede og 70 hektar hundegræs. Det gør det langt nemmere både for mig med tilsyn - men også med maskinerne. Går det godt, kan vi køre de 400 hektar over på omkring 30 timer med sprøjten. Der kan selvfølgelig komme lidt udfordringer med nyforpagtninger, hvor vi måske bliver nødt til at presse sædskiftet for at få det til at gå op i blokke, siger Knud Arne Aakær Frandsen.
For ham er GPS mere end blot A og B linjer, teknologien skal udnyttes og arbejde for dem. Han ser det som et redskab til at gøre hverdagen nemmere for dem, at de kan bevare den samme kapacitet døgnet rundt og benytte faste køremønstre i marken.
- Vi har et ønske om at udnytte vores system til mere end blot at køre lige og lade teknologien arbejde for os, således at større arealer føles mere overskuelige, siger han.
Især tildelingskort i kombination med GPS'en bliver flittig benyttet på Adamshøj Gods.
- Der, hvor vi reducerer mængden af gødning, mærker vi ingen større nedgang, men der hvor vi øger mængden med 25-50 kg N ser vi øget udbytte både på kerne og protein, siger han og tilføjer:
- Tilbage i foråret 2014 købte vi en Bøgballe spreder, som netop kunne køre sammen med tildelingskort og GPS. Dermed kan jeg forberede meget hjemme på kontoret, og så kan traktorføreren koncentrere sig om at køre frem for at skulle forholde sig til, hvor der skal justeres henne. Vi justerer gødningen i forhold til forholdene i marken, og så bruges GPS'en til det, den kan. Vi overvejer også om en eventuel ny såmaskine skal kunne køre efter variabel udsæd, så vi også her kan få gavn af teknologien.
Se boksen - tildelingskort for mere info.
Vejret kan variere rigtig meget med 80 kilometer mellem yderpunkterne.
- Derfor har vi investeret i flere vejrstationer, så vi kan følge og vurdere vejret på de forskellige forpagtninger. Det gør langt nemmere for os, når vi for eksempel skal planlægge sprøjtearbejdet. Men også når jeg skal planlægge høstarbejdet, kan jeg bruge luftfugtigheden til at vurdere, hvornår på dagen vi kan starte op igen uden nødvendigvis at køre ud til det pågældende sted, siger han.
Sprøjtearbejdet og decideret kørsel i marken er tilrettelagt efter sprøjten for at undgå ikke at køre mere afgrøde ned end højest nødvendigt.
- Det kan hurtigt blive til rigtig mange hektar, hvis der køres forskellig vej ved vendingerne i forageren, derfor bestemmer sprøjten vejen i marken i forhold til nemmest vej rundt om forhindringer. Det har vi også langt ind i GPS'en, siger han.
Maskinparken til kanten af kapaciteten
Der er nu tre mejetærskere imod tidligere to på Adamshøj Gods, og der var det især vigtigt for dem at komme tidligt i gang med høsten.
- Med de tre mejetærskere mener jeg, vi har en overkapacitet på + 100 hektar pr. mejetærsker, så umiddelbart vil vi godt kunne høste 300 hektar mere med dem. Men på sprøjten er vi ved at nå maksimum med de 2.000 hektar. Det kan især nogle gange være en udfordring i roerne med vinden, siger Knud Arne Aakær Frandsen.
Normalt har de en mand fast tilknyttet sprøjten, men i sæsonen afløses han hver anden weekend af en anden.
- Når det rigtig går for sig, som nu når hvor rapsen er i blomst, og vi skal have afsluttet den, kører vi to mand i døgndrift for at nå tingene. Dog har vi flere sprøjtedage, da vores Damann-sprøjte kører med luftassistance, siger han.
I kombination med en sneglevogn er der en kæmpekapacitet i én liftophængt spreder. Det er i hvert fald erfaringerne på Adamshøj Gods.
- Kører vi med 300 kg pr hektar, kan vi nå over 300 hektar på en dag med vores setup. Jeg mener også, at en anden fordel med én liftophængt spreder fremfor en spredevogn er, at du kan komme i gang lidt før. Dernæst ser jeg en investering i en liftophængt, som er mere overkommelig end en vognspreder, siger han.
Derfor går de også med overvejelser på Adamshøj Gods, om de skal investere i endnu en spreder, da de også på sprederen er ved at nå grænsen for kapacitet.
Ikke et 12 meter system
Nogle hælder til stor arbejdsbredde og kapacitet - og det kunne flere sikkert mene vil være oplagt med omkring 2.000 hektar - men der spiller flere faktorer ind i forhold end blot arbejdsbredde, som Knud Arne Aakær Frandsen her forklarer mere om.
- Jeg ser en ulempe ved at vælge 12 meter arbejdsbredde, og det er den dag, du skal sælge det. Der vil jeg langt hellere vælge en arbejdsbredde, som er mere omsættelig. Og dernæst skal vi også have nogle maskiner, som er til at komme rundt på vejene med.
Pløjning eller harvning - det bedste på dagen
Det vigtigste for Knud Arne Aakær Frandsen, når der skal sås, er, at materiellet kører og ikke kommer til at holde stille. Derfor benytter de både plov og harve til at etablere såbed.
- Vi benytter det, der er bedst på dagen. Forstået på den måde at vi ikke kan tåle at ligge stille en hel uge, så pløjer vi os hellere til et såbed. Så på den måde er vi meget fleksible, hvad angår plov eller harve, siger han.
Derudover pløjer de alle frøgræsmarker og problemmarker med eksempelvis græsukrudt.
Mest fordelagtig at levere afgrøder i høst
Tre mejetærskere og to sneglevogn giver Adamshøj en stor kapacitet i høst, og på de gode dage tager de omkring 150 hektar. Det i sig selv vil stille store krav til et kornanlæg, men det skal de ikke forholde sig til, for de leverer nemlig alt korn og raps direkte i høst. Fra marken leverer sneglevognene det direkte i indlejede lastbiler, som derefter kører direkte til foderstoffet.
- Det er klart mest fordelagtigt for os at levere i høst, og vi kan levere mængder, hvor det også er en fordel for foderstoffet. De vil ikke skulle håndtere kornet to gange, men vil kunne køre det direkte hen til, hvor de skal bruge det. Derudover vil viheller ikke bygge et stort anlæg, når driften er bygget op omkring så stort et forpagtet areal, siger Knud Arne Aakær Frandsen og tilføjer:
- Men at have den på denne måde koster selvfølgelig, og der er en vis risiko for ekstra omkostninger. Især, hvis vi ikke har mulighed for at høste tørt korn. Men indtil videre mener vi, at denne løsning med direkte levering er den bedste for os.
Frøet har de på lager primært på Adamshøj indtil levering.
- Da det er en højværdi afgrøde, vil jeg gerne have det herhjemme, så jeg nemt kan tilse lageret og starte og stoppe blæseren, hvis det er nødvendigt, siger han.
