I Mozambique er den brede hakke med det krogede skæfte stadig det vigtigste landbrugsredskab. På landets flag finder man den traditionelle hakke korslagt med et gevær. Mozambique er et land kendetegnet ved borgerkrig, revolution og lange traditioner for landbrug.

Jeg har altid interesseret mig for jordbrug. Denne sommer tog min efterskoleven og jeg derfor afsted som volontører til den danskstiftede landbrugsskole, WutomiAgri, i den sydøstlige del af Mozambique. Det gav mig mulighed for at opleve landbruget i Sydøstafrika samt få et indblik i, hvilke udfordringer landbrugsudvikling i tredjeverdenslande står over for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God landbrugsjord og spildte muligheder

Mozambique er et land med god landbrugsjord. Det står hurtigt klart for en, når man kører gennem det store land. Som landbrugsinteresseret er det svært ikke at forestille sig de brede vidder opdyrket med frodige afgrøder. Især de store sletter i de lavtliggende områder indbyder med sin karakteristiske sorte muld til jordbrug. Når man kører gennem landskabet, tager man sig selv i at forestille sig en bred vifte af mejetærskere på de flade frodige lavlandssletter, og man fristes til selv at starte et stort landbrug under den mozambiquiske sol. Siden den kommunistiske revolution i 1964 gjorde en ende på mange års portugisisk kolonistyre, har man fra forskellige sider forsøgt at styrke og revolutionere landets landbrug. Kommunisterne forsøgte med store kollektivbrug at forøge fødevareproduktionen og havde kun foragt til overs for de små selvejende bønder. Grundet mangel på ekspertise hos befolkningen, samt en heksejagt på de selvejende bønder, faldt landbrugsproduktionen dramatisk i de år. Siden har forskellige udenlandske investorer forsøgt sig med projekter i landet, men disse er gang på gang mislykkedes. Danida har også med varierende succes forsøgt at hjælpe landets bønder gennem utallige projekter. Når man bevæger sig rundt i Mozambique, ser man ofte spor fra små kuldsejlede projekter. Det tætteste vi kom på at se en vifte af mejetærskere i landet, var derfor en opklodset New Holland mejetærsker fra 80'erne.

De små bønders udfordring

Mange er enige om, at de små bønder er svaret på at styrke landets fødevareproduktion. Småbønderne står dog overfor en række udfordringer. Voldsomt vejr gør udbyttet ustabilt fra år til år, og landets dårlige infrastruktur gør det svært at indkøbe materialer og få afgrøderne afsat. Derudover har landets småbønder ofte ingen kapital til at investere med, og produktionen forbliver derfor primitiv generation efter generation. Den vigtigste udfordring er dog et meget lavt uddannelsesniveau og en generel meget lav viden om jordbrug, planteavl og dyrehold. Det til trods for at landbruget er et af landets vigtigste erhverv. Mange steder smider man dybest set bare nogle frø ned i den tørre jord for derefter håbe på det bedste. Jordarbejdet foretages udelukkende af hakker, og jorden udpines gradvist mange steder.

Liv gennem landbrug

Den danskstiftede landbrugsskole WutomiAgri giver eleverne viden om landbrug. Navnet WutomiAgri betyder på det lokale stammesprog 'liv gennem landbrug' - og med det udgangspunkt stiftede Lisbeth og Kurt Terp fra Vorbasse skolen tilbage i 2008 i den lille by Chicumbane øst for landets hovedstad, Maputo. Skolen har det overordnede mål, at give eleverne tre grundlæggende kundskaber indenfor jordbrug. På skolen lærer man at vande sine afgrøder, give dem tilstrækkeligt gødning samt at udplante med en fornuftig afstand. De lærer at sælge de dyrkede afgrøder til lokalbefolkningen i området. På skolen har de ni elever deres egne marker, som passes i de tidlige morgentimer og om eftermiddagen. Midt på dagen afholdes der teoritimer i skolens klasselokale af de to landbrugsskolelærere.

Vores opgaver på skolen

Under vores ophold på skolen var vi en del af elevernes daglige rutiner, og vi oplevede her på egen krop, hvilke udfordringer de kommende landmænd står over for. Ved første hanegal omkring klokken. 05:30 tog vi med en hakke på skuldrene ud på marken med eleverne. Vi hjalp dem med at passe de marker, som de hver især havde ansvaret for. Det var fra starten tydeligt, at der manglede en forståelse for organiske materialer og gødskning. Skolens kompost var fyldt med plastic og metal, og gødningen fra skolens kyllinger og grise blev ikke brugt på markerne. Til skolens jord hentede man i stedet kostbar gødning udefra. Vi tog derfor en snak med landbrugsskolens lærere om at benytte de ressourcer, de allerede havde på skolen. I samarbejde med dem blev der derfor lavet en mødding til gødningen. Derudover underviste vi eleverne i, hvordan man laver kompostopsamling. For de fleste elever og lærere var det noget helt nyt, så vi måtte være ret præcise i vores anvisninger. Det var ikke kun på landbrugsfronten, vi måtte undervise i ting, der herhjemme synes åbenlyse. Alle må kæmpe med landets høje inflation, som giver store problemer for den jævne befolkning, der ynder at spare op i kontanter. Det blev derfor en vigtig opgave for os at afholde undervisning i økonomi, så skolens elever er bekendt med begreber som inflation, renter og opsparing.

Dansk hjælp giver muligheder

I Mozambique vil den krogede hakke stadig være et vigtigt landbrugsredskab mange år frem. Men som tiden er gået, har de store velgørende organisationer undertrykt fristelsen til at sætte storstilede centraliserede landbrugsprojekter i gang, for til gengæld at satse på landets selvejende bønder og deres vilje til at skabe sig en fremtid gennem landbrug. Et projekt som WutomiAgri er en del af den udvikling. Projektet giver befolkningen den nødvendige viden til selv at starte egne virksomheder og giver samtidigt den enkelte kapital til at starte forretningen for. Skolen giver eleverne mod til at drage ud i landet og dyrke den jord, man ikke kan lade være med at fristes af som dansk landmand. Det er den drift mod at dyrke jorden, der skal bringe landet fremad.