Efter at Landbrugsstyrelsen og Nordic Sugar A/S har gennemført i alt fem tilbagebetalingsrunder, heraf tre runder i 2019, er der nu omkring 550 nuværende og tidligere sukkerroedyrkere, der stadigvæk har penge til gode - mellem 154 kroner og 24.000 kroner.

Landbrugsstyrelsen og Nordic Sugar A/S har udarbejdet en liste over de sukkerroedyrkere, som har penge til gode, men vi ikke kan udbetale til på grund af forældede bankoplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Står du på listen, og ønsker du at få udbetalt dit tilgodehavende, skal du udfylde blanketten om samtykkeerklæring og sende den til Landbrugsstyrelsen. Når du sender os samtykkeerklæringen, accepterer du, at vi videregiver dine oplysninger til Nordic Sugar A/S, som sørger for udbetalingerne. Blanketten skal eventuelt bilægges andre nødvendige oplysninger, for eksempl skifteretsattest og fuldmagter, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Se på listen om du har penge tilgode.

Nye betalingsrunder

Nordic Sugar A/S og Landbrugsstyrelsen forventer at gennemføre yderligere to tilbagebetalingsrunder i løbet af 2. halvår 2019 samt som tidligere oplyst en forventet afsluttende runde i 1. kvartal 2020.

De præcise tidspunkter for de næste tilbagebetalingsrunder er ikke afklaret endnu, men forventes at blive afklaret primo september. Landbrugsstyrelsen vil hurtigst muligt herefter orientere om de næste tilbagebetalingsrunder.