Danske landmænd har i årevis peget på, at de politisk bestemte rammevilkår kostede dem dyrt. For nylig satte professor Troels Troelsen tal på, hvor meget det koster landmændene, og resultaterne vakte stor opsigt.
Troels Troelsen havde beregnet, at en dansk planteavlsejendom i gennemsnit har mistet 473.000 kroner om året, svineejendommene 936.000 korner og malkekvægsejendommene 223.000 kroner i forhold til de nabolande, der har de næst ringeste rammevilkår.
- Det vigtigste for Socialdemokratiet er, at når vi laver en erhvervspolitik, der lemper på rammevilkårene, skal vi huske at gøre det samtidig med en aktiv miljøpolitik.
Simon Kollerup, landbrugsordfører Socialdemokratiet
Socialdemokraternes landbrugs- og miljøordfører, Simon Kollerup, siger til Maskinbladet, at rapporten har nogle svagheder og er lidt nem at udfordre for andre parter.
Balance
Han er dog ikke i tvivl om, at dansk landbrug har store udfordringer, og at politikerne også fremover er nødt til at finde tiltag, der kan rette op på rammevilkårene:
- Det vigtigste for Socialdemokratiet er, at når vi laver en erhvervspolitik, der lemper på rammevilkårene, skal vi huske at gøre det samtidig med en aktiv miljøpolitik. Den balance har den nuværende regering desværre ikke, men den balance skal findes, når vi skal kigge på rammevilkårene fremadrettet, siger Simon Kollerup.
Et stort ansvar
Maskinbladet henviser til tallene fra Troels Troelsens rapport, men Simon Kollerup finder, at det er et stort ansvar at placere hos politikerne:
- Der er lavet vækstplan for landbruget, eksportfremstød for at åbne nye markeder, og politiske krav har hele tiden sikret et højt niveau for fødevaresikkerhed, som gør, at vi kan afsætte landbrugets varer. Det er ikke rimeligt at give politikerne hele skylden. Men vi skal se på, hvor vi kan gøre rammevilkårene bedre. Set fra Socialdemokratiets stol skal vi til at tale om en strukturomlægning af landbruget. Der er behov for færre landmænd, der til gengæld er dygtige, tjener gode penge og passer godt på miljøet, fortsætter Socialdemokraternes ordfører.
Nye ejerformer
Han forventer, at færre landmænd godt kan producere det samme som i dag, men det kan indebære nye ejerformer, hvor eksempelvis pensionskasser og andre investorer kan stå bag et landbrug:
- Landmanden skal mere træde ind i den faglige rolle, mens papirarbejdet og den økonomiske side varetages af andre. Svaret på landbrugets rammevilkår er, at vi er nogle politikere, der tør se mere grundlæggende på landbruget, og der er det socialdemokratiske svar en strukturomlægning, som vi også med Henrik Sass Larsen som vækstminister fik sat gang i. Det er ikke et opgør med selvejet, men en kvalificering og et supplement til selvejet. Vi vil også fremadrettet have selveje, men skal vi konsolidere en landbrugssektor, der ikke fra tid til anden får brug for krisepakker og håndsrækninger fra politikerne, er vi nødt til at se på, at selvejet ikke kan stå alene?
Intelligent gødning
Landbruget har ikke mindst peget på gødningsrestriktionerne som et af onderne i rammevilkårene, men til det siger Simon Kollerup:
- Socialdemokratiet ser ikke noget problem i at lempe på gødningsrestriktionerne, så længe det sker intelligent. Det har den nuværende regering ikke gjort. Den har generelt lempet på gødningsnormerne for alt og alle. Det eneste, der kommer ud af det, er, at regeringen lige om lidt må stramme gødningsnormerne igen. Det er logik at give en landmand tilladelse til at gøde mere på den jord, der kan bære det, men til gengæld må landmænd, der ikke har jord, der kan bære det, gøde mindre. Socialdemokratiet er ikke bange for at regulere på gødningsknappen. Det skal bare gøres intelligent, slutter Simon Kollerup.
