Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
LDM accepterer nødtvungent brug af Bovaer
LDM's grundholdning er, at det er manglende respekt for naturen at afgiftsbelægge naturlige processer, som genbruger naturens kulstof i et evigt kredsløb uden at øge klimapåvirkningen, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Reaktion fra LDM kommer efter aftalen i Grøn Fond, der vil give økonomisk tilskud til brugen af metanreducerende stoffer i foderet.
Danske Mælkeproducenter er som udgangspunkt modstander af at bremse naturlige fordøjelsesprocesser hos køer med kemiske tilskudsstoffer.
- Klimapåvirkningen fra metan fra køernes fordøjelsesprocesser modvirkes allerede fuldt ud af græsmarkernes ophobede indhold af kulstof. Naturlige fordøjelsesprocesser kan ikke elektrificeres, forbruger ikke fossil energi og øger ikke atmosfærens indhold af klimagasser, skriver siger Kjartan Poulsen, formand i LDM.
LDM erkender at den positive effekt ved brug af Bovaer er, at køernes udledning af fordøjelses-metan reduceres uden at ændre på dyrehold eller mælkeydelse, og derved undgås lækage-debatten, skriver LDM.
Praktiske forsøg over en fire måneders forsøgsperiode med Bovaer og tilsvarende kontrolperiode på Gl. Ingstrup ved Løkken viste ingen negative konsekvenser af Bovaer på hverken celletal eller mælkeydelse. Malkekøerne viste heller ingen ændring i adfærd eller ædelyst.
Grøn Fond
En aftale mellem regeringen, SF, Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre vil give støtte til brugen af metanreducerende foder, herunder Bovaer.
Grøn Fond har afsat 146 millioner kroner i 2024, 168 millioner kroner i 2025, 133 millioner kroner i 2026 og 17 millioner kroner i 2028, 14 millioner kroner i 2029 og 9 millioner kroner i 2030 til en model for metanreducerende foder med det mål at reducere metanudlending fra mælkeproduktionen fra 8 til 30 procent.
Den ønskede reduktion i 2030 på yderligere 0,44 millioner tons CO2e vil omfatte mindst 330.000 køer på foder tilsat Bovaer. Aftalen er en firedobling af det oprindelige krav til metanudledning fra malkekøer i Landbrugsaftalen - som lød på 8 procent.
- I LDM ser vi aftalen som en erkendelse af, at det er bedre at gå direkte efter regulære CO2-reduktioner frem for udsultning af hele erhvervet via afgifter. Derudover ser LDM en erkendelse af, at den grønne omstilling af landbruget er en samfundsopgave, som ikke kan løses med afgifter under samtidig respekt for landbrugsaftalens indhold om opretholdelse af produktion og konkurrenceevne, siger formanden i LDM.
Kravene står i kø
Dansk mælkeproduktion er ved at blive hævet op i en liga for sig selv med udmøntning af omfattende krav fra mejerierne om klimatilpasning og nu statens kommende krav om brug af Bovaer, mener LDM.
- Men det er også en liga, hvorfra det fremover vil være vanskeligt at eksportere mælkeprodukter for en omkostningsdækkende pris til kunder med lavere klima-ambitioner eller lavere betalingsevne end i Danmark, hvis alle omkostninger skal dækkes, siger Kjartan Poulsen.
LDM mener, at brugen af Bovaer er en ekstra udgift, der ikke bidrager til produktionen, men må finansieres af varige tilskud fra staten og EU og fra danske forbrugere via butiksprisen.
- I 2024, 2025 og 2026 yder staten tilskud, og det vil være nødvendigt for en fortsat eksport af danske mælkeprodukter med tilhørende valutaindtjening, at der findes ekstern finansiering af fodertilskuddet efter 2026. I bedste fald kan hjemmemarkedsforbruget på cirka 25 procent af produktionen finansiere sin del via højere udsalgspriser, men selv det vil kræve en beskyttelse mod import af billigere udenlandske mælkeprodukter eller en køb-dansk-holdning blandt forbrugere, skriver LDM.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter kan acceptere den tvungne brug af Bovaer under forudsætning af fuld og fortsættende tilskuds-finansiering af fodertilskuddet, lyder udmeldingen fra LDM.
- Dansk mælkeproduktion bibringer dermed samfundet de ønskede CO2-reduktioner til den grønne omstilling. Hvis det viser sig, at 2030-målet kan nås med mindre indgribende indsatser, må den tvungne brug af Bovaer indrettes derefter, siger Kjartan Poulsen.
