Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Første i 38 år: Spadestik er taget til ny landbrugsskole
Vejrguderne var ikke på de fremmødtes side, da det første spadestik til Agroskolen i Herning blev taget fredag formiddag.
Spaden kom dog i sandet, ført af repræsentanter fra Landboungdom. Dermed er byggeriet af den første nybyggede landbrugsskole i 38 år officielt sat i gang.
- Det er en stor dag det her. I tre år har vi gået og planlagt alle detaljer og nu er vi så for alvor i gang, siger Allan Kortnum, der er direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Den nye landbrugsskole vil koste 35-40 millioner kroner. og forventes at stå færdig i 2025, hvor den til den tid vil være et hjem væk fra hjemmet for de 100 elever, der som udgangspunkt vil være plads til. Der er dog mulighed for at udvide helt op til 200 elever.
- Jeg tror det vil gøre en kæmpe forskel for de elever, som skal gå her. De kommer til at være en del af et kæmpe stort campus-område, siger Martin Rohde, der er næstformand i LandboUngdom.
Foruden nybyggeriet kommer der udvidelse af skolehjemmet og forbedrede faciliteter på landet uden for Herning.
Se og hør mere om den nye landbrugsskole i videoen i toppen af artiklen.