Andelen af landbrug der bruger præcisionsteknologi steg fra 23 procent i 2018 til 28 procent i 2019. Det skriver Danmarks Statistik.
Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af for eksempel traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret.
Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra for eksempel satellitter og sensorer til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af for eksempel gødning.
Præcisionsstyring mest udbredt
Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som bruges af 24 procent til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 procent anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 procent anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 procent anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 procent afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af for eksempel kvælstofbehov.
Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - for eksempel planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd.
Især de store landbrug
Bedrifter der bruger præcisionsteknologi dyrker 66 procent af det danske landbrugsareal i 2019 mod 57 procent i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig.
Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug som anvender præcisionsteknologi har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder.
Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug.
