Horsch holder netop nu pressemøde på hovedsædet i Tyskland, og her fortælles der om store sprøjtenyheder.

TYSKLAND: Den europæiske presse er netop nu samlet hos den tyske producent af jordbearbejdning og sprøjteteknik, hvor der vises nyheder forud for den store Agritechnica udstilling i Hannover til november.

Det er ikke alle nyheder, som man er i stand til at vise i aktion på nuværende tidspunkt, eksempelvis den kommende 12.000 liters trailer sprøjte på boogie-aksel:

- Sprøjten er på vej, fortæller Theodor Leeb, chef for udviklingen af sprøjter hos Horsch. Han kunne på pressemødet vise et billede af sprøjten.

rich-media-1
Den nye sprøjter bliver desværre ikke klar til Agritechnica 2019. Foto: Morten Damsgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arbejder på førerløs

Foruden den store boogie sprøjte, fortæller Horsch også, at man på nuværende tidspunkt arbejder på førerløse sprøjter.

- Nogle taler om at lave små maskiner førerløse, men vi synes det giver langt mere mening at lave de nuværende store maskiner førerløse, fortæller Theodor Leeb.

Han fortæller, at netop at gøre en selvkørende sprøjte førerløs vil give rigtig god mening:

- Den er i forvejen mere eller mindre automatiseret, så at tage det sidste skridt og fjerne chaufføren fra sædet kræver ikke nær så store investeringer, som at begynde forfra med mindre enheder.

Theodor Leeb ser desuden store logiske udfordringer når små enheder skal flyttes mellem marker.

- Med store enheder, som har stor kapacitet, kan sprøjtechaufføren i stedet koncentere sig om at sørge for opfyldning af sprøjten og logistikken omkring, mens sprøjten passer sig selv i marken.

På nuværende tidspunkt kører der en førerløs sprøjte som testmaskine på én af Michael Horsch landbrug.