Hos Herborg Smede- og Maskinforretnings åbenthus i Sturer, kan man blandt andet opleve en nyhed, som er kommet dirkete fra Hannover.

Herborg Smede- og Maskinforretning holder i dag, fredag den 24. november 'Green friday' i Struer afdelingen.

- Foruden en række nye John Deere-produkter, så har vi også officiel Danmarkspremiere på Bredal KXE 105-spreder, som er den velkendte K105 kombi-spreder fra Bredal med det nye spredebord, med op til 30 meter spredebredde i kalk, fortæller Martin Hjort Kongsgaard, medindehaver af Herborg Smede- og Maskinforretning og den daglig leder af Struer-afdelingen i det vestjyske.

Prøv PowerGear-traktor

Helt unikt er det årlige åbent hus i Herborgs nordlige afdelingen højt aktuelt med prøvekørsel af den nye John Deere 6250R.

- Traktoren er den nye topmodel i 6R-serien, og samtidigt udstyret med det nye CommandPro joystick, som Maskinbladets PowerGear netop har afprøvet, fortæller Martin Hjort Kongsgaard, som i anledningen af dagen, giver de besøgende mulighed for at prøvekøre den nye traktor med det nye joystick.

- Maskinbladets PowerGear viser testfilmen af traktoren på mandag på maskinbladet.dk, men i dag har man mulighed for selv at prøve selv samme traktor som PowerGear-teamet har kørt, og dermed komme lidt før testfolkene.

Martin Hjort Kongsgaard fortæller samtidigt om et godt åbent hus med mange besøgende og stor interesse.

- Og vi fortsætter helt til klokken 21 i aften.