Maskinbladet, Sima

På Sima 2017 kan Bednar vise en ny discsåmaskine, hvor vægten er reduceret sammenlignet med tidligere discsåmaskiner fra den tjekkiske producent af blandt andet såmaskiner .

Artiklen fortsætter efter annoncen

Navnet er Omega 00, og hemmeligheden til vægttabet på såmaskinen er såkassen, som nu er fremstillet af glasfiber. Såmaskinen vejer et ton mindre i den seks meter version - sammenlignet med den tidligere Omega-serie.

Den nye serie leveres i en tre og seks meter version, hvor såkassens indhold er 2.800 liter på den tre meter version, mens den seks meter version rummer 3.500 liter.

Mindre disc

Det er ikke kun vægten som er reduceret på den nye Omega-såmaskine. Det samme er discene. Diameteren er nu 460 millimeter, hvilket i følge Bednar sikre en højere omkreds hastighed på discene, hvilket sikre et bedre såbed, da discene arbejder mere med jorden.

- Discene er desuden placeret i en X-formation, som betyder at såmaskinen ikke længere vil trække til den ene side, som der har været tendens til før, fortæller Jan Bednar, salgschef hos Bednár.