Automatisk oplæsning:

EU-politiker frygter negative konsekvenser for danske landmænd

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Forhandlingerne om landbrugsreformen kan nærme sig sin ende. Det portugisiske formandskab satser nu benhårdt på at nå en endelig aftale i forhandlingerne om EU's landbrugsreform, CAP'en.

Derfor har man inviteret alle tre hovedforhandlere fra Europa-Parlamentet til en fælles forhandling med den portugisiske fødevareminister for at parterne kan blive enige om de sidste knaster. Fødevareministeren har selv døbt forsøget med at indkalde parlamentets hovedforhandlere til fælles dialog med Rådet og EU-Kommissionen en "super-trilog".

I Europa-Parlamentet vækker den nye tilgang glæde hos medlem af landbrugsudvalget Asger Christensen.

- Det er utroligt positivt, at portugiserne nu forsøger at sætte fart på forhandlingerne. Vi skal skabe sikkerhed for landmænd i hele EU, og det gør vi ved at blive enige om aftalen hurtigst muligt, fastslår Asger Christensen, der dog har flere bekymringer.

For en del af forhandlingerne fokuserer blandt andet på, hvorvidt landbrugsstøtten skal have en social dimension. En såkaldt social konditionalitet, som landmænd skal leve op til for at kunne modtage støtte. Forslaget er stillet af Europa-Parlamentet, hvor et flertal bakkede op om ideen, og det er endnu uvist, om den endelig landbrugsreform vil indebære krav til social konditionalitet. Eksempelvis ved at stille krav til minimumslønninger og overholdelse af alle overenskomster.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den danske model

Asger Christensen, der sidder som eneste danske medlem af landbrugsudvalget, er meget kritisk over for forslaget, som i hans øjne kan skade den danske model:

- Venstre har stemt imod alle forslag, der vil gøre social konditionalitet til en del af vores fælles landbrugspolitik. Desværre var et flertal i parlamentet uenige. Derfor håber jeg, at den danske regering vil tage fat i den socialdemokratiske, portugisiske regering og forsøge at aflive ideen om social konditionalitet, siger han.

Det portugisiske formandskab har et erklæret mål om at løfte den socialpolitiske agenda i EU og har nu taget forslaget om social konditionalitet i landbrugsreformen til sig, skriver Asger Christensen i en pressemeddelelse.

- Selvfølgelig skal landmænd sørge for gode vilkår for deres ansatte, men det er ikke en EU-kompetence at blande sig i. Det er medlemslandenes pligt. Helt grundlæggende bør den sociale dimension og landbrugspolitik holdes adskilt. Ellers blander man æbler og bananer, forklarer Venstre-manden, der selv er landmand gennem tre årtier.

Den portugisiske fødevaremininister forventer at afslutte forhandlingerne inden juni.

- I mine øjne er regeringen nødt til at komme på banen hurtigst muligt, så danske landmænd ikke rammes af socialpolitiske krav, der intet har landbrugspolitik at gøre. Det har fødevareminister Rasmus Prehn chancen for at gøre i Rådet. Og den mulighed regner jeg med, at han vil udnytte, hvis ministeren vil danske landmænd det bedste, afslutter Asger Christensen.

Parterne skal imidlertid nå en del kompromisser på flere ømtålelige områder, inden den nye landbrugspolitik skal tilbage og godkendes i både Europa-Parlamentet og i Rådet af fødevareministrene fra hele EU. For Danmark er den sociale konditionalitet langt fra den eneste tilbageværende tidsel i forhandlingerne.

Risiko for unfair konkurrence

Et omdiskuteret emne er, hvor mange midler medlemsstaterne må overføre fra Søjle I til Søjle II. Rådet lægger op til, at EU-lande kan overføre op til 40 procent, mens parlamentet har foreslået 12 procent. Den danske parlamentariker ser med stor alvor på Rådets forslag.

Danske landmænd risikerer i værste tilfælde at miste betydelige dele af deres støtte, hvis Rådet får sin vilje, og regeringen overfører langt flere midler fra Søjle I til Søjle II," advarer Asger Christensen.

Han varsler også, at en højere grænse for overførsel mellem Søjlerne kan resultere i ulige konkurrence for landmænd i Danmark. Årsagen er, at medlemslande har mulighed for at medfinansiere Søjle II-midler, der primært dækker udgifter, som landmænd har til for eksempel miljøtiltag.

Som følge af aftalen om EU-budgettet fra sidste år må landene medfinansiere op til 43 procent af Søjle II-projekter. Det betyder, at nogle stater formentlig vil benytte chancen for at give flere penge til deres nationale landbrugssektor, og det skaber ulige konkurrence på markedet.

- Regeringen er nødt til at være vågne her, hvis vi skal undgå en unfair konkurrence for dansk landbrug, fremhæver Asger Christensen.

På forhandlingsbordet under "super-trilogen" er desuden bruttoarealmodellen, som giver landmænd bedre mulighed for at have buske og højt græs til gavn for biodiversitet og klima. I parlamentet fik Asger Christensen flertal bag forslaget om en ny model for den direkte støtte. Og Rådet lagde sig fast på en lignende model, som man nu skal blive enige om.

Ligeledes forhandles der også om, hvor stor en del af grundbetalingen i Søjle I der skal dedikeres til frivillige, etårige grønne projekter, som landmænd kan søge om at få støtte til.

Hvis parterne når til enighed i de kommende måneder, vil reformen formentlig kunne træde i kraft i januar 2023.