Lyt til artiklen:

Jyske Bank med skrumpet overskud

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Jyske Bank kom ud af 2020 med et overskud på 2,1 milliarder kroner før skat. Det er et fald på cirka 30 procent i forhold til 2019, hvor overskuddet før skat på lidt over tre milliarder kroner.

I en årsregnskabsmeddelelse fra banken lyder det, at coronapandemien har været den største årsag til det skrumpede overskud:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I 2020 var den økonomiske udvikling påvirket af COVID-19 pandemien. Efter en omfattende nedlukning af det danske samfund i foråret vendte aktiviteten tilbage i størstedelen af økonomien, men mod slutningen af året genopblussede smittespredningen med endnu ukendt effekt på økonomien i 2021, lyder det i meddelelsen.

Landbruget klarede sig bedre end forventet

Nedskrivninger for op mod en milliard kroner skal ses som en del af årsagen til det lavere overskud.

Men som banken skriver i sit regnskab, så har der trods alt været optimisme at spore i landbrugssektoren.

- Nedskrivninger på udlån med videre var en udgift på 373 millioner kroner mod en indtægt på 138 millioner kroner i 2019. Af nedskrivningerne i 2020 kan 615 millioner kroner henføres til et øget ledelsesmæssigt skøn vedrørende udbruddet af COVID-19. Skønnet blev delvist modvirket af en fortsat positiv udvikling i blandt andet landbrugskundernes økonomiske situation, står der i meddelelsen.

Nedskrivningsprocenten i 2020 var ifølge regnskabet 7,6 procent mod 12,3 procent i 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jyske Bank forventer, at man i 2021 vil indhente et overskud mellem 2,5 og 3 milliarder kroner før skat.