Lyt til artiklen:

Rusland truer med at droppe afgrødekorridor

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Selvom afgrødemarkedets fokus typisk er på hvede, vil det også påvirke majsprisen med tanke på Ukraines store eksport af denne afgrøde.

På kort sigt vil den politiske risiko fra Rusland bidrage til at holde hånden under hvedeprisen, hvor der nu kun er 36 dage til udløb af den genforhandlede afgrødekorridor, skriver Jyske Bank i sin afgrødekommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baseret på optionspriser på Matif-hvede, er call-optioner dyrere end put-optioner, hvilket indikerer, at der i markedet er større frygt for prisstigninger ift. prisfald.

Før påske klagede flere europæiske lande over importen af ukrainske afgrøder, hvilket der dog ikke kom noget ud af, da EU forlængede toldfri import til 24. juni.

Polens landbrugsminister tog konsekvenserne af EU-Kommissionens beslutning og forlod sin stilling som minister efterfølgende.

Få dage efter indgik Polen og Ukraine en bilateral aftale om at suspendere eksporten af ukrainsk hvede, majs, solsikke og raps til Polen.

Af andre politiske aftaler over påsken er der udsigt til forsoning i Kina og Australiens handelsforhold, efter Kina har igangsat en evaluering af de tariffer landet satte på australsk byg i 2020, skriver Jyske Bank i afgrødekommentaren.