Kartoffelmelcentralen har netop offentliggjort et regnskab, som viser fremgang.

Selv om en varm sommer betød færre kartofler, var 2019 et godt år for Kartoffelmelcentralen- eller KMC

Omsætningen steg med fire procent, og årets resultat var 20 procent bedre end året før.

Det fremgår af selskabets regnskab.

KMC havde en nettoomsætning på næsten 1,7 milliarder kroner, mens årets resultat var 163,6 millioner kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et meget tilfredsstillende resultat, står der i ledelsesberetningen.

- Årets aktiviteter og resultater har været præget af den meget varme og tørre sommer i 2018. En sommer, der påvirkede høsten af kartofler i en sådan grad, at KMC Gruppen modtog færre kartofler end forventet. Situationen har dog været tilsvarende eller værre i andre dele af Europa, hvorfor året har været præget af en markedssituation, hvor der har været underskud af kartoffelstivelse på verdensmarkedet. Denne situation har drevet priserne op i markedet for kartoffelstivelse, og har delvist kunnet kompensere for det ringere udbytte, og avlernes øgede omkostninger til vanding mm., står der i ledelsesberetningen.

- I regnskabsåret 2018/2019 har virksomheden grundet den varme sommer ikek kunnet indfri den opstillede vækstplan på volumen, men har kunnet indfri planen på værdi. Dette er sket igennem virksomhedens forædlingsstrategi, der understøttes af de internationale fødevaretrends, der bl.a. efterspørger flere plantebaserede og allergen frie råvarer, står der.