Forskere fra blandt andet Danmark har skabt et overblik over de teknologiske løsninger, der kan være med til at omlægge den globale fødevareproduktion.

Den voksende verdensbefolkning og velfærd gør det nødvendigt at øge fødevareproduktionen med 30-70% i de kommende tre årtier, skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en nyhed.

Samtidig skal de enorme mængder fødevarer produceres, så de skåner miljøet og er modstandsdygtige over for klimaforandringer. Hvis det skal lykkes, kræver det en total omkalfatring af den måde vi producerer fødevarer.

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har nu skabt et overblik over de teknologiske løsninger, der tilsammen kan løse udfordringen. Resultaterne er netop bragt i Nature Food.

- Hvis vi skal imødekomme den stadigt større efterspørgsel efter fødevarer de kommende år er det desværre ikke nok at optimere vores nuværende produktionsmetoder. De slår ikke til. Der skal en gennemgribende omlægning til, siger professor og institutleder for Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Svend Christensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han fortsætter:

- Vi har identificeret 75 nye teknologier som tilsammen kan løfte hele fødevarekæden fra produktion og forarbejdning til forbrug og affaldshåndtering så vi kan møde fremtidens krav til en markant større fødevareproduktion der skåner miljøet og samtidig er robust i forhold til klimaforandringer.

Sammen med en række førende forskere fra 'Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation' samt CGIAR Research Program on Climate Change, Agriculture and Food Security, identificerer Svend Christensen en række nye, up-coming teknologier, der tilsammen og med hver deres indgangsvinkel er i stand til at løse den globale samfundsudfordring.

De fleste teknologier er allerede helt færdigudviklede, andre er på trapperne.

Kunstig intelligens, mikroalgeproduktion og vertikal dyrkningNogle af teknologierne er kendte, såsom kunstig intelligens, robotter, genteknologi, mikroalgeproduktion og vertikal dyrkning. Andre omfatter nitrogen-fikserende korn som ikke behøver kunstgødning, bionedbrydelige polymerer og avl af insekter til dyrefoder og fødevarer, skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Selvom alle teknologierne udmærker sig ved at reducere klimaaftrykket er der tradeoffs som myndigheder og beslutningstagere skal tage stilling til. Forskerne nævner blandt andet brug af GMO samt forskellig adgang til nye teknologier på tværs af lande.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve støtte og store investeringer fra politisk hold, så teknologier og know-how bliver tilgængeligt i så mange lande som muligt. Samtidig er der brug for at teste og tilpasse teknologierne så de kan bruges i hele kæden fra jord til bord. Det kræver store investeringer og accept af at nogle teknologier skal udvikles og tilpasses over mange år. Men det er vejen frem, hvis vi skal løse denne kolossale udfordring, siger Svend Christensen.

Accept i befolkningen nødvendigNogle af de nye teknologier kan virke kontroversielle for forbrugerne. Så i forhold til at skabe opbakning og accept i befolkningen vil der blive brug for transparens, klar information og åben dialog, så forbrugerne kan blive trygge ved de nye måde at producere mad på.