Lyt til artiklen:

Rådgiver: Fødevareproduktion kræver langsigtede strategier

00:00
Hastighed: ???x
02:42

De politiske vinde kan ændre sig hurtigt, og derfor mener Kurt Skovsted fra rådgivningsselskabet Skovsted Agro, at det er nødvendigt at danske landmænd i højere grad får lagt en langsigtet strategi.

Det skriver Skovsted Agro i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landmændene skal ifølge landbrugsrådgiveren være sig sin situation bevidst, gøre status og eventuelt omgruppere tropperne, når lovgiverne mere end nogensinde er klar til at vende på en tallerken. Og det handler ikke fra første færd om at hive fat i de store konsulenthuse, for første skridt mod en strategi bør finde sted ved dit eget skrivebord.

-Når man laver en strategi, handler det i første omgang om, at du sætter dig med et stykke blankt papir, og ser på mulighederne. Og kan du ikke se dig selv i det, så stopper det her, forklarer Kurt Skovsted, som ofte ser at landmænd reagerer alt for sent på den situation, de er havnet i, fordi opsvinget på markedet udeblev eller politikerne ændrer spillereglerne.

Opsøg eventyret

Det er nødvendigt at gøre op med, hvad man vil, i god tid før gården skal forlades og gerne overtages af en ny generation, og derfor bør en strategi indbefatte, hvad der gør virksomheden interessant for nye ejere eller for et driftsselskab. Sikkert er det, at et nedslidt staldanlæg og arbejdstimer i overflod ikke er gode salgsargumenter, så har du ikke selv fundet de vises sten, så mener Kurt Skovsted, det gælder om at invitere nye tanker indenfor.

-Stil dig op på ølkassen og fortæl, hvad det er du gerne vil med din bedrift. Du kan risikere at finde forretningspartnere, som er klar til at starte et nyt forretningseventyr med dig, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted og uddyber, at eksempelvis energiproducenter og foderstoffirmaer lige nu er på udkig efter samarbejdspartnere i landbruget, og at selvom det måske ikke var den retning, man havde tænkt sig virksomheden skulle tage, så findes der rigtig gode alternativer til at køre produktionsapparatet helt i bund og håbe på det bedste.

-Vi er jubeloptimister eller sortseende i dansk landbrug - og det skyldes langt overvejende, at mange danske landmænd ikke har en langsigtet strategi for, hvad der kræves for at gøre gården til en attraktiv investering og et levebrød for den næste generation, lyder opsangen fra Kurt Skovsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kurt Skovsted udbydes der i dag langt flere ejendomme end der findes traditionelle unge landmænd, der er klar til at overtage, og derfor er det nødvendigt også at tænke moderne ejerformer ind i forbindelse med et forestående generationsskifte.