Der skal meget til at slippe for ansvar med henvisning til force majeure - men man kan i en aftale tage højde for forudsigelige forhindringer.

En meget stor del af samhandlen i landbruget og i erhvervslivet i øvrigt er baseret på enten standardaftaler eller den ene (den stærke) aftaleparts almindelige salgs- og leveringsbetingelser eller indkøbsbetingelser.

Det tema har blandt andet været behandlet i denne klumme den 31. januar 2020, dog særligt med fokus på loyalitets(bindings)aftaler.

Aftale og ansvar

Spørgsmålet om force majeure sammenblandes ofte med, hvad der er aftalt i ansvarsfraskrivelsesklausuler (i standardsamhandelsaftaler, salgs- og leveringsbetingelser og/eller indkøbsbetingelser). Ifølge nudansk ordbog forstås ved force majeure: En uforudsigelig begivenhed, for eksempel naturkatastrofe eller udbrud af krig, som gør det umuligt at overholde en aftale, og som frigør den ene part for ansvaret ved misligholdelse af aftalen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I den danske købelov, der i sin grundsubstans har mere end 100 år på bagen, er der om forsinkelse fra sælgerens side i § 24 anført følgende: Ved køb af genstande, bestemt efter art [eksempelvis et parti korn, gødning eller kalk] er sælgeren, selvom forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse herfor, eller muligheden for at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, så som ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende.

Købelovens § 24 henviser netop til, at en sælger kan have forbeholdt sig fritagelse herfor, det vil sige taget forbehold for at opfylde en aftale, såfremt nogle nærmere forhold, anført i aftalen, indtræder. I så fald foreligger der ikke en force majeure-situation, men sælgeren er fritaget for sit ansvar i henhold til den aftalte ansvarsfraskrivelsesklausul.

Ansvarsfraskrivelse

Hvis der er forretningsdrivende, der har været så forudseende ved indgåelse af en samhandelsaftale, at der kunne indtræde en coronasituation som den nuværende, og har anført i aftalen, at i denne situation foreligger der en ansvarsfrihedsgrund, er den pågældende part ansvarsfri over for modparten.

Sådanne klausuler kan aftales i ethvert samarbejdsforhold og ikke kun i aftaler om køb og salg, men eventuelt også i leje- og/eller forpagtningsaftaler. Det kan også i ansvarsfrihedsklausulen være anført, hvad konsekvensen af ansvarsfriheden er. Det kan være 1) ophævelse af aftalen, 2) udskydelse af leveringsfristen, 3) forhøjelse eller reduktion af prisen, eller 4) noget helt andet, som i praksis kan være relevant i det pågældende samhandelsforhold.

Hvis det af en samhandelsaftale fremgår, at der indtræder særlige retsvirkninger af, at Danmark bliver ramt af en pandemi som dette til enhver tid defineres af Sundhedsorganisationen WHO, vil et sådant samhandelsforhold være reguleret via ansvarsfrihedsklausulen.

Force majeure

Opereres i samhandelsaftalen ikke med hverken epidemi eller pandemi som ansvarsfriholdelsesbegreb, e rsamhandelsaftalen gældende efter indholdet, medmindre det vurderes, at den aktuelle coronasituation anses at udgøre et forhold, der omfattes af force majeure-begrebet.

Inden jeg giver et bud på besvarelsen heraf, er det væsentligt at gøre sig klart, at det både af beskrivelsen i købelovens § 24 og af force majeure-begrebet fremgår, at der skal være tale om en uforudsigelig begivenhed, som gør det umuligt at overholde eller efterleve den indgåede aftale. Det uddybes i købelovens § 24, hvor det anføres, at udelukkelsen af at kunne opfylde aftalen skal skyldes ? omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning?

Forudsigelig - bagklog?

Det betyder i hvert fald, at aftaler indgået fra og med 11. marts 2020 med 100 procent sikkerhed ikke omfattes af force majeure-begrebet, og det kan nok også siges i forhold til aftaler indgået fra og med primo januar 2020 som følge af, at det i hvert fald omkring årsskiftet var kendt, at der var særlige udfordringer i den kinesiske Wuhan provins. Men hvad så med aftaler indgået i eksempelvis 2018 eller første halvdel af 2019? Ville det på daværende tidspunkt være umuligt at forestille sig, at Danmark ville blive ramt af en pandemi? Uden sundhedsfaglig kompetence og sundhedsfaglig underbygning lægger jeg til grund, at inden for de seneste 20 år har vi set en række epidemier, herunder, men nødvendigvis ikke begrænset til: svineinfluenza, fugleinfluenza, SARS, MERS og zikavirus - epidemier, hvoraf nogle også opfyldte definitionen på pandemi. Derfor er det min opfattelse, at forekomsten af epidemier/pandemier alt andet lige ikke er en sådan omstændighed, at der ikke burde eller skulle tages højde herfor ved aftalens indgåelse, nemlig ved at aftale en ansvarsfraskrivelsesklausul.

I forhold til de netop nævnte epidemier/pandemier adskiller coronapandemien sig - i hvert fald for os danskere, men også globalt. Vi har oplevet samfundsindgreb med nødlove og begrænsninger i deenkelte borgeres og virksomheders frihed i en grad, som ikke er set de seneste 70 år. Kunne eller burde man i 2018 eller i første halvdel af 2019 forestille sig, at Danmark i dagene omkring den 11. marts 2020 mere eller mindre ville trykke på startknappen til en nedlukning af det danske samfund? Det spørgsmål bliver det straks vanskeligere at svare på, men alt andet lige vil de fleste nok besvare dette spørgsmål benægtende.

Samhandelsaftalerne er af forskellig karakter, omstændighederne kan være forskellige fra sag til sag, og de økonomiske konsekvenser af coronasituationen vil bestemt også være forskellige fra virksomhedsdrivende til virksomhedsdrivende. Domstolene vil givetvis i årene fremover få en del af disse sager til pådømmelse.

Hvad kan man lære?

Alt andet lige må en afledt konsekvens af coronasituationen være, at samarbejdspartnere måske i større omfang end hidtil vurderer, hvorledes usædvanlige/atypiske situationer - når vi igen udsættes for en - skal håndteres.

Det er ikke tilstrækkeligt blot "bevidstløst" at henvise til et generelt force majeure-forbehold. Det er sjældent, at det lykkes at komme ud af en kontraktlig forpligtelse med henvisning til et force majeureforbehold.

Derimod er det ganske uproblematisk at komme ud af en aftale, såfremt aftalen er forsynet med en specifik eller målrettet ansvarsfraskrivelsesklausul - udfordringen er selvfølgelig, at i enhver samarbejdssituation er der som minimum to parter, der skal være enige, men husk: Det er som regel den stærke part, der er pennefører - det bør særligt den svage part skrive sig bag øret.