Rasmus Dalsgaard, chefredaktør, sætter i denne leder fokus på, hvorfor man ikke altid skal stole blindt på myndighederne.

Der er en urimeligt udbredt tro på, at myndigheder kan løse enhver udfordring med flere regler, mere kontrol og skærpede straffe. Mange tror desværre, at myndighederne udgør en overmenneskelig og ufejlbarlig overhøjhed, og at private virksomheder kun opfører sig ordentligt, hvis de holdes i stramme tøjler af de gode myndigheder.

Den tragiske sag med DanDuck er et skoleeksempel på, at det absolut ikke er tilfældet, og sagen viser, hvorfor man ikke altid skal nære blind tillid til myndigheder.

I denne sag har en enkelt medarbejder i Fødevarestyrelsen sat en hel virksomheds eksistens på spil med en åbenlyst inkompetent tilsynsrapport. Uden at følge procedurerne for udarbejdelse af den slags rapporter - og med den værst tænkelige timing lige før jul - røg rapporten med de forkerte oplysninger i pressen, og fra samme øjeblik stoppede det afgørende julesalg.

Sagen viser, at myndigheder ikke er bedre end den enkelte medarbejder eller de systemer, som er sat i værk. Og derfor er det trist at opleve, hvordan interessegrupper og politikere sædvanligvis står i kø for at kræve handling, når der opstår et problem i et enkelt hjørne af samfundet. Og handling er i den slags sager altid flere regler og mere magt til myndighederne. Ofte med "praktiske" undtagelser fra almindelige retsprincipper som eksempelvis at indhent en dommerkendelse. For myndighederne er jo repræsentanter for os alle sammen og arbejder uegennyttigt til alles bedste......

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er en idealforestilling, som selvfølgelig ikke altid holder. I praksis fører flere regler desuden altid til flere kontrollanter, som rejser rundt i landet med millimeterpræcise målebånd og bemyndigelse til at udstede domslignende afgørelser efter de værste lynchagtige principper - uden hensyn til almindelig retssikkerhed.

Alligevel har vi en del politikere, som gang på gang er villige til at gå på kompromis med retssikkerhedens grundprincipper og give endnu mere magt til myndighederne - altid ud fra et fromt ønske om at løse et problem ved at indføre endnu en undtagelse fra retsprincipperne.

Den medicin forhindrer aldrig enkeltstående fejl og løser normalt heller ikke grundlæggende problemer, og jo flere regler, vi skal efterleve, jo større er sandsynligheden for, at der kan påvises formelle regelbrud. Ofte en ligegyldig papirfejl uden praktisk betydning.

Men i en statistik til politikerne vil et regelbrud være et regelbrud, og så kører rouletten videre med krav om endnu mere af den virkningsløse og i de fleste tilfælde skadelige medicin - det vil sige flere regler og mere magt til myndigheder.