Den faglige messe NutriFair er klar til at offentliggøre sit konferenceprogram, hvor flere af landbrugets store virksomheder står som talere på messen, skriver NutriFair i en pressemeddelelse. Den 16. januar går direktør for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch på scenen for at fortælle om vejen til en bæredygtig produktion blandt andet ved at kigge aktivt ind i de 17 verdensmål.

Hvorfor er de 17 verdensmål vigtige for det danske landbrug?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da verdensmålene blev lanceret, tænkte mange: 'Ja, ja, det bliver ikke relevant for os', men som det ser ud nu ender det med, at verden bliver fyldt med verdensmålene og behovet for at opfylde dem. Det jeg siger er, at det danske landbrug er en vigtig brik i løsningen af de 17 verdensmål. Vi kan lige så godt begynde at tale ind i dem og bruge dem aktivt i vores branding, fortæller direktør Steen Bitsch.

FN's verdensmål bygger på klodens bæredygtige udvikling og dækker blandt andet over at afskaffe fattigdom, sult i verden, og skabe en mere bæredygtig økonomisk vækst. Steen Bitsch mener, at landbruget skal væk fra tanken om at producere mere for lavere priser og i stedet producere bæredygtigt til den voksende befolkning.

- Vi kan godt gøre det her til en forretningsmulighed. Hvis landbruget skal følge med ind i den bæredygtige fremtid, er det vigtigt at have flere forskellige ben at stå på. For eksempel bliver energi mere og mere vigtig for verden, og her er biogas en central del af omstillingen til grøn energi. Jeg ved, at landbruget sidder med nøglen og løsningen til at levere både grøn energi og bæredygtige fødevarer, og det kan være vejen til at legitimere vores landbrug i fremtiden.

Vestjyllands Andel er ejet af 4000 landmænd og kerneforretningen er foder. Men en del af indtjeningen bruges på at forberede virksomheden på fremtiden med blandt andet medejerskab over en proteinfabrik i Skive, der producerer protein fra søstjerner.

Landbruget skal innovere, ikke effektivisere

Om et par måneder går vi ind i et nyt årti, når uret nytårsaften slår 00, og vi skriver 2020. I løbet af det seneste årti, 2010'erne, er landbruget blevet endnu mere udskældt, og land og by er blevet opdelt yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2020 skal nødigt være endnu et årti, hvor landbruget igen er de "sorte får", fordi landmænd er for langt fra forbrugere og trendsene i verden. Derfor skal de sidste 30 års behov for effektivisering skrottes til fordel for et behov for at innovere, mener andelsdirektøren.

- Dansk landbrug har længe haft effektivisering øverst på dagsordenen, og vi har længe været foran, når det kommer til innovation og udvikling. Men i løbet af de sidste 30 år har vi ikke fokuseret på innovation, men har i stedet kæmpet for at effektivisere. Klima og bæredygtige løsninger forsvinder ikke, så vi skal i gang med at innovere i landbruget igen - og vel at mærke kommunikere omkring det, siger Steen Bitsch.

- Landbruget lever af at levere til mennesker i hele verden, og mennesker beslutter på baggrund af følelser. Ingen sidder og læser lange rapporter med tabeller for at vælge mad. Det er vores vilkår, og det kan vi ikke lave om på. Derfor skal vi tydeliggøre vores gode historier, og tilpasse vores indtjening til fremtidens forbrugere. Ellers ender vi som Nokia, hvor vi slet ikke har fat i fremtiden.

Steen Bitsch bruger den finske mobilgigant Nokia som eksempel på den mulige krise, landbruget kan stå overfor, hvis der ikke reageres hurtigt, skriver NutriFair i pressemeddelelsen.

I 2007 lancerede Apple den første iPhone, og flere mobilvirksomheder fulgte efter. Men Nokia holdt fast i deres klassiske mobiltelefon, da de ikke troede, der var hold i smartphonetrenden. Det skulle vise sig, at da Nokia endelig begyndte at producere smartphones, var det for sent. Giganten stod overfor en gigantisk krise, der kostede enorme summer penge og en lurende konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi legitimerer vores produktion med bæredygtige løsninger og kommunikerer det ud til forbrugerne, har vi en berigtigelse i at blive ved med at eksistere. Vi bor på en dynamisk klode, og det er begrænset, hvilken indflydelse vi har på trendsene. Men vi lever af at sælge mad, og det vil kloden altid have brug for, slutter Steen Bitsch.