De nordjyske kartoffelavleres fælles kartoffelmelsfabrik, AKV, vækster for femte år i træk.

Nordjyske AKV's årsregnskab, der blev afsluttet 30. april, viser et overskud på 50,6 millioner kroner, og dermed er overskuddet for femte år i træk gået op.

Det skriver Food Supply i en artikel.

Fremgangen er sket på trods af en sæson, hvor kartoflerne fortsat tørstede. Men det samme gjorde kartoffelmarker i store dele af Europa, og derfor blev udbyttet generelt lavt, hvilket fik prisen på kartoffelmel til at stige på det internationale marked.

AKV producerede i regnskabsåret 47.500 tons stivelse og 2700 tons protein.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kartoffelmelsfabrikken investerede i regnskabsåret næsten 100 millioner kroner i en ny fabrikslinje, og dermed øges kapaciteten fra 20 til 32 tons stivelse i timen. Byggeriet er forsat i gang og forventes færdigt i september.