Niels Balle har været verdensmester i pløjning, men kører nu pløjefrit. Sønnen, Kim, kombinerer pløjefrit med økologi.

Man kan sige, det er en familie, der rykker. Fra konventionel drift til noget, mange har svært ved at se kan praktiseres - nemlig at dyrke økologisk uden jordbehandling, indenfor ganske få år.

For at tage senior først. Gennem flere år deltog Niels Balle i mesterskaberne i pløjning og kronede det i 1985 med et VM, så bedriften Engholm ved Trige, overtaget i 1994, blev da også dyrket med planteavl ganske traditionelt.

- Men da jeg hørte om pløjefri dyrkning, synes jeg, det lød fascinerende, forklarer han.

- Det trak i mig for at prøve noget nyt, tilføjer han.

Så for syv år siden begyndte Niels Balle at drive Engholms i alt 540 hektar, ejet og forpagtet jord, pløjefrit.

Og så er der de 90 hektar, som Kim Balle dyrker både pløjefri og økologisk.

Hektarerne ejes af Århus Kommune, der har den politik, at de kommunale hektarer skal være økologiske. Lidt unødvendigt, mener Kim Balle, på de 90 hektar, han forpagter.

I Agro, der udkommer fredag den 11. august kan du læse resten af artiklen. Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.