Når EU overhovedet drøfter en certificering af Conservation Agriculture, skyldes det netop, at dyrkningsmetoden er så markant anderledes end et pløjet system, og hvad vi ser af pløjefri dyrkning eller reduceret jordbearbejdning, forklarer specialkonsulent Eskild Bennetzen, Seges.
Conservation agriculture - også kaldet CA - er en fokuseret opdyrkning af jordens iboende funktioner og kan have mange fordele for både produktion og miljø. Blandt andet mindskes risikoen for erosion af landbrugsjorden, noget EU har meget kik på. I 2014 blev danske landmænd således ramt af "Alpereglen", der i sit udgangspunkt indebar dyrkningsrestriktioner på jord med mere end 12 procent hældning, netop for at forbygge erosion.
Eskild Bennetzen understreger, at det kan have lange udsigter med en certificering af dyrkningsmetoden, men den kunne sætte mere skub i interessen for dyrkningsmetoden, mener han.
Større end det økologiske areal
Ikke fordi han klager. Ved den seneste opgørelse viste det sig, at 12 procent af landbrugsjorden dyrkes som pløjefri, svarende til lige knapt 285.000 hektar - det er mere end det økologiske areal.
- Stigningen virker meget logisk, siger han og fortsætter:
- CA har en stor tiltrækningskraft på landmænd, der gerne vil finde et alternativ til det konventionelle, uden det er økologi, som jo ikke nødvendigvis giver en sundere jord - og den sunde jord er hele omdrejningspunktet i CA.
Det er primært kulstoflagringen i jorden, der tæller på plussiden, men også et bedre humusindhold med mange mikroorganismer og en jordstruktur, der kan holde på vandet.
Hva' nu?
Tidligere på året udkom pjecen "Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning". Det var Eskild Bennetzen, der sammen med projektchef Hans Henrik Pedersen, FRDK samlede trådene i pjecen, som kom til verden i samarbejde med landboforeningen LMO og CTF-Europe.
Og hvad så nu?
Eskild Bennetzen tøver ikke med svaret.
- Nu skal der samles yderligere viden, understreger han.
- Vi har brug for at lære endnu mere om pløjefri dyrkning i dansk sammenhæng. Til det formål har vi oprettet en interessegruppe med specialkonsulenter. Gennem gruppen kan vi lære af de erfaringer, landmænd gør sig. Det er vores største læringskilde på et område, hvor forsøg kun giver begrænsede svar.
Et vigtigt parameter for at øge interessen er selvsagt, om udbytte og de driftsmæssige fordele følger med - og her kniber det med systematisk at kunne opsamle fakta. Det kræver bevillinger, som det kan være vanskeligt at få fat på.
- Men alt peger i positiv retning, når vi taler med de landmænd, der praktiserer metoden, siger Eskild Bennetzen.
- Den manglende opsamling af erfaringer betyder, at det er de innovative landmænd, der tør gå i gang med pløjefri dyrkning. Det kræver mandshjerte - og at man er en dygtig biolog, tilføjer han.
