Det er som om, der i den offentlige debat er opstået en næsten religiøs tro på, at sandheden skal findes i form af tal, undersøgelser og forskningsresultater.

Så snart der nævnes et tal eller henvises til en undersøgelse eller en forsker, så er det som om al sund fornuft sættes skakmat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er de forskere, der ikke holder sig for gode til at forudsige fremtiden med decimal-præcise tal, som de har beregnet ud fra modeller med firkantede forudsætninger og simple antagelser.

Rasmus Dalsgaard, chefredaktør

Det er som om forskere nærmest har fået en staus, der minder om den, middelalderens præstestand havde. Dengang havde almuen blind og naiv tillid til præsterne, mens eliten støttede deres verdensbillede af politiske eller egoistiske grunde.

Mange glemmer, at det sjældent giver mening at tro blindt på tal. Der skal mange ord til at nuancere og opridse forudsætninger, før tallene giver mening. Men i den moderne medieverden får den slags forbehold og forudsætninger ikke plads. Her bliver tallene serveret som evigtgyldige sandheder.

Ofte giver det derfor ikke mening at fæste ret stor tillid til tal, hvor alle nuancer er skrællet af. Det gælder især, når der er tale om de tal, som fremlægges af den slags eksperter, man kan kalde krystalkugle-eksperter.

Det er de forskere, der ikke holder sig for gode til at forudsige fremtiden med decimal-præcise tal, som de har beregnet ud fra modeller med firkantede forudsætninger og simple antagelser. Og når sådanne tal så flyver rundt i den offentlige debat, mister de hurtigt enhver lødighed, fordi de bruges kritikløst - og læses kritikløst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er som om, at der opstår en form for autoritetstro til tal, bare de står i en tabel, eller hvis tallenes afsender kan tituleres ekspert. Så får tallene pludselig så stor magi, at de kommer til at definere sandt og falskt.

Det er de forskere, der ikke holder sig for gode til at forudsige fremtiden med decimal-præcise tal, som de har beregnet ud fra modeller med firkantede forudsætninger og simple antagelser.

Samme naivitet eller manipulerende tilgang får desværre mange til at tro på Danmark Naturfredningsforening, når foreningen i sit nyhedsbrev skriver:

"Forskerne forventer, at 70 procent af kvælstoffet holdes tilbage i dybere jordlag, i naturområder på land, i vandløb og søer, og mens 30 procent når havet."

Som læsere kan man kun opfatte det som om al landbrugets kvælstof (30 plus 70 er jo 100 procent) sendes direkte ud i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er naturligvis forkert, for planterne optager en stor del, og danske landmænd er faktisk blevet verdensmestre i at udnytte kvælstoffet.

Maskinbladets artikler på side 4 og 5 i denne udgave, viser hvor langt Danmarks Naturfredningsforening er fra sandheden med denne påstand, og man forstår Ivar Ravn fra Seges, som siger:

- Når jeg ser den slags tal, bliver jeg på en god dag ekstremt ærgerlig. På en dårlig dag, bliver jeg godt gammeldags arrig over at se den måde, tal bliver brugt forkert af medier og organisationer, som bruger dem til at fremme deres egne argumenter uden altid at vide, hvad de snakker om.