Markedet for okse- og kalvekød er noget presset sammenlignet med sidste uge. Der er fortsat stabile tilførsler af slagtedyr, men efterspørgslen er desværre ikke på sit højeste.

Sådan skriver Danish Crown i markedsberetningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udskæringer af okse og kalv, der passer til grillen, er fortsat efterspurgt, hvorimod kød til simreretter og hakket kød går langsommere. Solskin og VM er godt til at samle forbrugerne til fællesspisning og hygge, men okse- og kalvekødet står ikke øverst på menuen. Prisudviklingen på kød generelt er under pres og udbuddet er stort. Afsætningen i Asien er svag, ikke mindst på bi-produkterne og huderne.