Selv om der er megen teknik i dagens kvægbrug, kommer man ikke uden om, at man skal kende sine køer.

For nogle år siden opdagede jeg til min store forfærdelse, at der i min datters lærebog i natur og teknik i folkeskolen stod, at dansk mælkeproduktion i dag var blevet en industri, hvor landmanden ikke længere kendte sine køer, og at de havde så meget mælk, at man var nødt til at sætte net på yveret for at holde det oppe.

At læse i bogen gav helt igennem det indtryk, at landmanden dybest set var ligeglad med den enkelte ko, bare den gav noget mælk, og så var dyrevelfærd og kæren om det enkelte individ lige meget. Bogen gav også det indtryk, at økologi var det stik modsatte.

Der er nok ingen tvivl om, at en landmand i dag bruger færre minutter pr. dag på den enkelte ko i forhold til for 20 år siden, hvor mange køer stod i bindestald. Men det betyder ikke, at han ikke holder øje med dem og bekymrer sig om deres ve og vel.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind