Rapsfrø er en god, lokalt produceret fedtkilde, som kan lette køernes klimaaftryk og tilmed give mælken en mere ernæringsrig fedtsammensætning med flere umættede fedtsyrer. Derfor vil partnerne i et nyt GUDP-projekt forsøge at udvikle bedre udstyr til at knuse rapsfrø, så det bliver let og enkelt at bruge de fedtholdige frø i køernes foder.
Forventet lovkrav om mere fedt
- Vi tror, der kan komme lovkrav om, hvor meget fedt, man skal fodre med af hensyn til klimaet. Det er nemlig ind til videre det eneste tiltag, forskerne har peget på, som med sikkerhed kan reducere metanproduktionen," siger projektleder Nicolaj Ingemann Nielsen fra Seges.
Landbruget tegner sig for cirka 20 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser, og metan fra drøvtyggernes fordøjelse udgør en femtedel af den belastning. Køernes klimaaftryk har derfor stor bevågenhed, og senest har Klimarådet i rapporten "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion" anbefalet mere fedt til køer som en vej til mindre metan.
- Hvis der kommer et lovkrav, er det en fordel at være forberedt og have den viden og det udstyr til rådighed, som er nødvendigt for at bruge rapsfrø til køer, siger Nicolaj Ingemann Nielsen.
Nyt udstyr til formaling
For at rapsfrøene ikke bare skal glide ufordøjede gennem koens fire maver, skal de knuses. Det gør nogle landmænd allerede, men det mølleriudstyr, man har til rådighed, fungerer ikke optimalt.
- Det er ikke ny viden, at rapsfrø er en udmærket kilde til både protein og fedt. Der er bare ikke ret mange, som bruger raps, fordi det er besværligt, forklarer projektlederen.
Udfordringerne er for eksempel, at valsen stopper til med fedt fra de olieholdige frø. Der er for mange frø, som ikke bliver knust, og det kræver en god silo at opbevare dem tørt og snegl til at flytte dem.
Firmaerne Skiold og Moderne Kornbehandling, som laver udstyr til formaling af korn og frø, er derfor med i projektet og står for udviklingen af udstyr, som kan fungere i praksis på bedriften.
Teknikken testes i besætninger
GUDP-projektet vil afprøve fodring med rapsfrø og udstyret fra de to firmaer i 8-10 forskellige besætninger med hver 200 til 800 køer. Det skal være både økologiske og konventionelle bedrifter, og landmændene skal være indstillede på at ændre betydeligt i foderplanerne.
- Man skal fodre med ret store mængder raps, for at det har effekt på produktionen af metan i vommen. Formentlig drejer det sig om halvandet eller helt op til to kilo raps per dag per ko, siger Nicolaj Ingemann Nielsen.
Projektet undersøger om foderoptagelsen bliver påvirket og sammenholder det med, hvor meget mælk, der bliver leveret til mejeriet og målt i ydelseskontrollen. På den måde vil der tegne sig et klart billede af, hvordan køerne reagerer på så høj en andel af rapsfrø i foderet.
Raps frem for palmeolie
De landmænd, som tilsætter fedt til kvægfoderet i dag, bruger typisk palmefedt, men det er dels dyrt, og dels ikke nær så klima- og miljøvenligt som raps.
Palmeolie bliver desuden typisk importeret fra Malaysia eller Indonesien, hvor regnskoven bliver fældet for at give plads til olieplantager. Det betyder tab af biodiversitet og værdifuld natur, og det truer sjældne dyrearter som tigre, elefanter, næsehorn og orangutanger.
- Vi laver dog ikke livscyklusanalyser i projektet, men vi beregner mælkens klimaaftryk ved den fodersammensætning, som er gængs på den gennemsnitlige bedrift i dag og sammenligner med klimaaftrykket med en højere fedtandel i foderet - både når fedtet stammer fra raps, og når det er baseret på palmeolie, siger Nicolaj Ingemann Nielsen.
Projektet har fået tilsagn om støtte på 1,3 millioner koner fra GUDP. Foruden SEGES og virksomhederne Skiold og Moderne Kornbehandling deltager mejeriselskabet Arla Foods og foderstoffirmaet Vestjyllands Andel.
