Hjerteordningen for højere dyrevelfærd er netop blevet udvidet til også at gælde mejeriprodukter og okse/kalvekød.

71 procent af forbrugerne går op i optimering af dyrevelfærd. Nu indføres en ordning med en, to og tre hjerter på mælkekartoner og kødpakker, der fortæller forbrugerne under hvilke forhold koen og kalven er opdrættet. Undersøgelser viser, at forbrugerne går op i: om køerne går på græs, om ko og kalv går sammen, om køerne har plads og går i løsdrift og ingen tyrekalve bliver aflivet.

Kampagnen hedder: køb ind med hjertet og skab bedre dyrevelfærd.

- Vi har allerede høj dyrevelfærd i Danmark, og vi har en forventning om, at over 1000 mælkeproducenter vil være med i den nye hjerteordningen, sagde Christina Nygaard, fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, der sammen med sin kollega Else Enemark, embedsdyrlæge, deltog i Kvægkongres 2020 i dag med oplægget: Dyrevelfærdsmærket - sådan får du 3 hjerter.

Hjerteordningen giver hjerter afhængig af staldforhold, transporttid og tid mellem ko og kalv.

Læs mere om hjerteordningen.