L&F Kvægbrug vil løfte i fællesskab om kampen mod salmonella dublin.

Salmonella dublin skal udryddes fra de danske kvægbrug, sådan lyder det klare mål for L&F kvæg.

- Det vil forøge værdien af vores kød, når vi kan garantere, at der ikke er salmonella dublin i det. Og salmonella dublin giver ydelsestab på de bedrifter, der bliver ramt af det. Ligesom det kan føre til diarre og lungebetændelse hos kalvene. Så der er mange gode grunde til at komme af med det, sagde Ida Storm, sektordirektør i L&F Kvæg på årsmødet på Kvægkongres 2020.

- Så længe det ikke er udryddet, stiller det de over 90 procent af bedrifterne, der ikke har Salmonella dublin, i en evig frygt for, hvornår det kommer. Måske har de haft det før og har kæmpet sig fri, men må dagligt leve med risikoen for ydelsestab og forhøjet kalvedødelighed, hvis salmonellaen kommer tilbage. Konsekvenser, der ikke alene er trælse at kæmpe med i hverdagen, men som også har effekt på bedriftens bundlinje, sagde Ida Storm.

Handlingsplan

I L&F Kvæg tager man kampen mod salmonella dybt alvorlig. Sammen med blandt andet Fødevarestyrelsen, universiteterne og dyrlægeforenigen arbejder de for en handlingsplan mod salmonella dublin.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hensynet til det store flertal, der ikke har salmonella, gør det bydende nødvendigt, at vi tager kampen mod almonella dybt alvorlig. Vi havde gerne set at denne handlingsplan kom allerede i år, men for at sikre tid til både det faglige arbejde og den politiske proces i Folketinget, forventes det først at være muligt at melde ud om indholdet i handlingsplanen sidst på året, og at den træder i kraft til næste sommer, sagde Ida Storm.

- Indtil da og frem til og med foreløbigt 2023, vil vores stærke Salmonella team på Seges hjælpe jer med at blive fri for Salmonella. Det er ikke nogen let opgave, men i samarbejde med jeres egne rådgivere vil vi lave handlingsplaner, der skridt for skridt skal hjælpe jer i den rigtige retning, sagde sektordirektøren i L&F Kvæg.