For Keenan handler en klimavenlig fuldfodervogn ikke kun om diesel eller el, men i lige så høj grad om at sikre en optimal fordøjelse i koens vom.

Den Alltech-ejede irske producent af fuldfoderblandere, Keenan, har sat sit forsknings- og udviklingsteam til at arbejde på en vifte af klimavenlige initiativer under mottoet "Grøn udvendig - grønnere indvendig".

På Agritechnica viste Keenan et af initiativerne - en hybrid fuldfoderblander, der er delvis eldrevet.

Salgschef Ralf Hoffmann fortæller, at Keenan er kendt for sit meget lave energiforbrug ved produktion af fuldfoder, som desuden er af en meget høj og ensartet kvalitet. Det sker ud fra en målsætning om at producere mere mælk og kød med mindre foder.

Ifølge Keenan har virksomheden stort fokus på at reducere CO2-udledningen fra virksomheden selv og dens kunder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og ifølge virksomheden er den allerede nået langt.

- Den uafhængige virksomhed "The Carbon Trust" har bedømt Keenans maskiner som de første bæredygtige fuldfodervogne i verden, som kan reducere methan-emissionen fra landbruget.

"The Carbon Trust" har undersøgt resultatet af et mix i Keenans fuldfodervogne og konstaterer, at Keenans fodermix kan øge fordøjeligheden. Og dermed bruges og produceres mindre energi af hvert dyr.

Keenans tankegang adskiller sig fra de fleste øvrige producenter af mixervogne, idet det ifølge Ralf Hoffmann for Keenan handler om at sælge et system i højere grad end om at sælge stål.

- Vi har fokus på, at et fodermix skal være konsistent langs hele foderbordet, men også over tid, så køerne får et ensartet foder uanset, hvornår de går til foderbordet, siger Ralf Hoffmann.

Han tilføjer, at forkert og forskelligt mix er skidt for køerne, og at et ensartet mix giver højere ydelse.

Ralf Hoffmann fortæller desuden, at mange moderne besætningers udfordringer med dårlige ben og klove er foderrelateret.