I den kommende tid er det nødvendigt at arbejde med sædskiftet for næste sæson og dermed hvilke vintersædsarter og sorter, der skal bestilles med henblik på udbytte, sygdomme og lejesæd.

Hvorfor skal jeg tænke sædskifte? Selvom man de fleste steder kun lige har fået vårsæden i jorden og er begyndt at rydde op i ukrudtsbestanden i vintersæden, er det allerede på tide at overveje sædskiftet for sæsonen 2018/2019.

Man er nødt til at tage hensyn til tidligere års dyrkning og de eventuelle muligheder og restriktioner, det giver, samt særlige forhold på ejendommen, såsom jordbundstype, forfrugten, maskinpark og lagerforhold.

Man har mange steder kørt et meget stramt sædskifte med en høj vintersædsandel, til dels drevet af markedet. Det kan give udfordringer i forhold til bekæmpelse af særligt græsukrudt, eksempelvis agerrævehale, men også sygdomme, som smitter gennem jord- eller planterester, kan blive et problem.

Septoria overvintrer på stubben, og dødt plantemateriale spreder sig med vandplask og med vinden over korte afstande. Septoria kan særligt blive et problem i hvedetunge sædskifter, hvor afstanden mellem værterne både i tid og distance er kort. En anden meget tabsgivende sædskiftesygdom er kålbrok, som vi desværre ser mere og mere. Årsagen er dels en meget kort rapsomdriftstid på cirka fire år, dels anvendelse af korsblomstrende efterafgrødearter, som opformerer kålbroksporer i de ?rapsfrie? år. Selv korsblomstrende ukrudt, som for eksempel f.eks. hyrdetaske eller spildraps, har den uheldige egenskab at kunne opformere kålbrok.

Vinterhvede- valg af sort

I tabel 1 er der vist en oversigt over udvalgte vinterhvedesorters dyrkningsegenskaber, udvalgt ud fra fremavlsarealet 2017 og dermed såsædsmængden til sæsonen 2018. Der bør vælges to eller tre sorter med forskellige egenskaber, det vil sige sorter, som kan kompensere for hinandens svagheder ved potentielt tab i udbytte, forårsaget af såtidspunkt, sygdomme, lejesæd, m.m. Sorterne skal også være dyrkningssikre og passe godt til ejendommen i forhold til beliggenhed og jordens beskaffenhed. Generelt er strategien for valg af vinterhvedesort, at sorten har et højt og stabilt udbytte over flere års forsøg i Landsforsøgene. Sorten skal gerne have en god overvintringsevne og stråstivhed, så man udgår udbyttetab i form af udvintrede planter og lejesæd. Sorten skal også have en effektiv resistens over for følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge sorteret efter udbyttetabspotentialet og risikoen for en tabsgivende epidemi: Septoria, gulrust, meldug og brunrust.

Sygdomsmodtageligheden afspejles i procents dækning, hvorfor man kan sammenligne sorterne indbyrdes. Når man taler om resistens mod en sygdom hos en sort, giver resistensen sig til udtryk ved plantens evne til at afværge angreb eller stoppe angreb af patogener. En afværgelse af et angreb koster naturligvis energi, så en god resistens kommer ikke "gratis", hvilket kan afspejle sig i udbyttet eller resistensen overfor andre sygdomme.

Hvedebladplet (DTR) er en sygdom, som vi i Danmark ikke tidligere har anset som et stort problem, men vi bliver i fremtiden nødt til at have et større fokus på bekæmpelse af DTR grundet sygdommens tabsgivende natur. Pløjning kan nedsætte risikoen for smitte, da myceliet overlever på dødt plantemateriale, og derfor skal man være ekstra opmærksom ved pløjefri dyrkning, hvor risikoen for, at myceliet overlever til den følgende vækstsæson, er større. Hvedebladplet er en svampesygdom ligesom septoria, og fra planten er smittet, til der indtræffer synlige tegn på infektion, går der tre til fire dage. Dette gør, at patogenet udvikler sig hurtigt, og derfor er det vigtigt at holde et godt øje med sygdommen, hvis man dyrker en modtagelig sort. Selv i sunde sædskifter skal der tages højde for smitte fra nabomarker, da sporene kan spredes med vinden.

Kvantitet eller kvalitet

Når man skal finde sæsonens sorter, skal man selvfølgelig overveje, hvilke parametre man skal vælge efter. Har man svineproduktion, er det naturligvis vigtigt at fokusere på kvantitet og sygdomsresistens, hvor man i tilfælde af brødhvedekontrakter kan fokusere på kvaliteten i forhold til proteinindhold. Sorterne Ohio, Sheriff, KWS Lili og Benchmark er velegnede til tidlig såning - det er Creator, Pistoria og KWS Cleveland ikke. Dette parameter er vigtigt, da en overudviklet afgrøde vil kunne skades mere af barfrost, sneskimmel og et langsomt forår grundet den store biomasse. Sorter, der er velegnede til tidlig såning, har en mere krybende vækst uden for meget biomasse.

Hvis man vælger to eller tre sorter, har man bedre tid til at så de enkelte sorter rettidigt, samtidig med at man også får en forskudt høst, som kan være en fordel i en presset tid.

Sorterne Elixer og KWS Nils er de mest blødstråede, mens sorter som Benchmark, Sheriff og Torp er blandt de mest stivstråede. Dette parameter har stor indflydelse på sortens evne til at blive stående til høst. Af de viste sorter i tabel 1 er Pistoria og Creator p.t. de eneste, som er optaget på brødhvedelisten.

Der er altså mange faktorer at tage hensyn til, før man bestemmer sig for, hvilke vintersædsarter- og sorter man skal bruge.