Kære læser af Agrologisk. Rigtig godt nytår. Jeg håber, at I har haft en fantastisk jul med familien, selvom jeg godt ved, at helligdage, for de af jer der er selvstændige, kan skabe mere besvær end gavn.

Nu er det blevet januar. Det betyder, at nissehuen er blevet skiftet ud med arbejdskasketten, og at medarbejderstaben (forhåbentlig) kører på fuld blus igen. Mens december altid handler om at se tilbage og opsummere, hvad året har budt på, så handler januar altid om at se fremad. Hvad er målet for det nye år? Hvor skal fokus lægges? Og hvilke strategier og nytårsforsæt skal der til for at komme i mål?

Vi har alle brug for at sætte nye mål, fokus og strategier for os selv, hvis vi vil sikre fortsat fremdrift i livet. Både som privatpersoner og i vores professionelle professioner - om vi så er studerende, sygeplejersker eller landmænd. Men I planteavlere har i endnu højere grad brug for nye mål og strategier, hvis I vil overleve! Både politisk og økonomisk.

I december havde jeg fornøjelsen af at deltage i Patriotisk Selskabs økonomikonference. Med en baggrund i statskundskab på Københavns Universitet, skal jeg passe på ikke at gøre mig til ekspert i landbrugets driftsøkonomi. Men jeg noterede mig flittigt chefkonsulent Thomas Skøtts pointer om jordbrugets økonomiske situation med afsæt i driftsanalyser fra 2016/2017.

Her forklarede chefkonsulenten blandt andet, at når man tager gennemsnittet på alle planteavlsbedrifter, så er det først ved bedrifter over 500 hektar, at gennemsnittet begynder at tjene penge. Det blev gjort klart, at langt de fleste af jer taber penge på at producere korn, især vinterhvede, og vi blev mindet om, at selvom I danske landmænd er nogle af verdens dygtigste og mest effektive, så koster det jer 139 kroner at producere en tønde hvede, mens den selvsamme tønde hvede kan produceres til 68 kroner i Rusland.

Lær af kollegaerne

Det er ikke nyt, at der er en rammefortælling om, at danske landmænd ikke tjener penge. Men det er et reelt problem, hvis fortællingen er sand for de fleste af jer planteavlere. Vender vi blikket mod jeres kollegaer i husdyrproduktionen, så har de også haft indtjeningsudfordringer. Det er dog blevet vendt med en historisk høj afregningspris på grise og selv mælkeprisen har stabiliseret sig.

Det har gjort, at husdyrsproduktionerne er begyndt at tjene penge. Ikke fordi de har minimeret deres udgifter, men de har øget deres indtjening. Indtjeningen er hjulpet på vej af udviklingen i verdensmarkedet, og fordi Arla og Danish Crown har været dygtige til at differentiere sine produkter på verdensmarkedet for at begrunde den højere pris. Eksempelvis er dansk grisekød delikatesse i Asien, fordi det har differentieret sig og har bevist sin merværdi. Det skaber en højere afregningspris for producenterne, der gør det rentabelt at producere grise i Danmark.

Men hvordan differentierer det danske korn sig fra det russiske? Hvordan begrunder I jeres merværdi på verdensmarkedet? Så vidt jeg ved, gør I det ikke.

Hvad skal de nye mål være?

Korn er den største gruppe af afgrøder herhjemme, og cirka halvdelen af Danmarks kornproduktion er vinterhvede, som derfor vinder prisen for at være den mest dyrkede kornart i landet. Når de økonomiske tal viser, at kornafgrøder og i særdeleshed vinterhvede har svært ved at tjene sig selv hjem, så har dansk landbrug en udfordring. Jeres bedrift har en udfordring.

Chefkonsulent Thomas Skøtts fra Patriotisk Selskab havde to forslag til, hvordan I kan overvinde indtjeningsudfordringen: Sænk produktionsprisen eller omlæg til økologi.

I Tænketanken Frej tror vi på, at der er en tredje vej!

Jeg er klar over, at man som landmand ikke bare kan lægge sin bedrift om fra den ene dag til den anden. Men at fortsætte ud af samme spor er selvsagt heller ingen mulighed for danske planteavlere. Kig derfor over til jeres kollegaer i husdyrsproduktionen, og tænk på, hvad der skal til for at differentiere jeres produkter på verdensmarkedet, så I får den merpris, som I har behov for. I kan ikke konkurrere med Rusland på prisen, men måske I kan konkurrere på kvaliteten og rammefortællingen. Størstedelen af dansk produceret korn bruges til foder, men hvis ikke I kan tjene penge på det, hvorfor så ikke få hjælp fra DLG, Danish Agro og/eller Tænketanken Frej til at skabe et nyt marked med differentierede kornprodukter? Hvad med at skabe et marked for kvalitetshvede, klima-korn, bæredygtigt mel eller noget helt tredje?

På sigt er det selvfølgelig også reelt at overveje, om Danmark skal producere lige så meget korn om 10 år. Efteråret '17 bød både på en Samvirke-forside og et langt politisk forløb med godkendelsesprocessen af Glyphosat, der endte med kun at blive fem år. Dét, sammen med jeres lave indtjening på korn, råber til himlen om, at I ikke kan forsætte, som I gør i dag. Heller ikke selvom I opkøber nabogården og får stordriftsfordele endnu en gang.

En langsigtet overvejelse kunne derfor også være, om dansk landbrug skal til at fokusere på plantebaseret kost. Veganisme buldrer frem, og hele 44 procent af danskerne støtter for eksempel, at der skal være en helt plantebaseret valgmulighed i offentlige køkkener. Og den bedste nyhed for jer er, at plantebaseret kost ikke kun er en dansk dille, men en global trend.

Jeg siger ikke, at det er nemt. Men jeg siger, at der er behov for at turde tænke nyt og stort i fællesskabet mellem de danske landmænd. Tænk jeres styrkepositioner sammen med befolkningens krav og efterspørgslen, når I beslutter jeres nytårsfortsæt for 2018 og frem. To ting er sikre i det nye år. I bliver nødt til at producere anderledes, hvis I gerne vil have et økonomisk fundament fremover, og der er altid en tredje vej. Godt nytår.