Lav drægtighed hos kvierne - hvorfor? Og hvordan kan problemerne løses?

Sidste efterår var der problemer med, at kvierne hos Thomas og Anne Haase Madsen i Vadum ikke blev med kalv, selv om de blev løbet. Der var kvier, som blev løbet fire til fem gange uden, at de blev drægtige.

For at afdække problemets omfang kiggede vi på de lister i DMS, der handler om reproduktion på kvierne. Det var listerne "Kristiske målepunkter", "Reprofokus Kvier", "Reproudskrift-kvier" og "Kvie-oversigt".

På listen "Kvie-oversigt" i DMS blev antal insemineringer tilvalgt, og listen viste, at flere kvier havde mange insemineringer, og kun få kvier blev med kalv første gang (se figur 1).

Stress og dårligt huld påvirker drægtigheden

Insemineringer var der nok af, og de blev foretaget med det rette interval. En besigtigelse af kvierne viste, at nogle af kvierne var i dårligt huld. Især var der et udslag i huld, når kvierne skiftede fra dybstrøelse til spaltebokse.

Det er velkendt, at manglende drægtighed efter inseminering kan skyldes to forhold: Stress omkring inseminering eller generelt samt energimangel.

Stress kunne være en årsag. Kvierne går i spaltebokse i en gammel stald i store hold og med begrænset plads. Men vores hovedmistanke faldt på energiniveau. Derfor blev rationen ændret til at indeholde 120 procent energi i forhold til normen. Vi forventede at se en kraftig forbedring af resultaterne. Men kurverne over inseminering og drægtighed på "Kritiske målepunkter" (KMP) viser, at det har taget fem til seks måneder, før der er blevet synlige bedre resultater.

Resultatet er ofte en følge af de værktøjer, man bruger til at fastlægge fremgangen. For hurtigt at erkende om der er forbedringer i resultatet efter, at der er sket ændringer i fodringen, er det nødvendigt at finde de redskaber, der hurtigt viser forbedringerne.

Vi kan ikke nøjes med at kigge på Reprofokus-udskrifterne i DMS. Vi skal kigge på kurverne i KMP i DMS.

Figurer viser, at der omkring årsskiftet var en drægtighedsprocent på 35 procent. Nu ligger den på cirka 55 procent. Kigger man derimod på Reprofokus-udskriften viser den stadig ikke en særlig stor forbedring.

Hvornår slår ændringer igennem i praksis?

Når vi igangsætter ændringer, skal vi klart kunne fremlægge, hvad der forventes af forbedringer, og hvornår de kan indtræffe. Det nytter ikke at være uskarp på det, men at have en klar målsætning, i dette tilfælde, at drægtighedsprocenten forventes at stige til samme niveau som hos køerne, inden der er gået seks måneder, og at de tidligste resultater kan ses indenfor tre måneder. Det er også vigtigt at bruge de rigtige værktøjer.

Resultatet i denne besætning taler for sig selv, og det er flotte reproduktionsresultater på kvierne (se figur 2 og 3). ?