Hos Jens Peter Christiansen lidt udenfor Nordborg drives en mellemstor svineproduktion, fordelt på flere sites. Svineproduktionen foregår ikke i nye funklende staldanlæg med alskens moderne elektroniske hjælpemidler, men mere ud fra en filosofi om at gøre det simpelt.
- Jeg har hele tiden fokus på, at det skal gøres simpelt og let at producere, og jeg vælger hellere en billig simpel løsning end en stor forkromet og dyr løsning, forklarer Jens Peter Christiansen.
Jens Peter Christiansen har syv ansatte, hvor de to er danskere og resten udlændinge. Han har kun det krav, at de udenlandske ansatte skal kunne tale og forstå engelsk, så skal han nok lære dem at passe grise.
- Jeg synes tit, man får mere modne og motiverede medarbejder blandt de udenlandske medarbejder - og til samme pris som de danske, forklarer han og tilføjer:
- Jeg har dog en dansk elev, da jeg også har respekt for, at man skal deltage i uddannelsen af de danske elever.
Demo-projektet er afsluttet
Jens Peter Christiansen har deltaget i demo-projektet om kuldtilvækst på sit site på Brandsbølvej. Her er det den ukrainske fodermester Max Ovsii, som har haft det daglige ansvar for at gennemføre projektet.
- Det var vores konsulent Ellen Møller Hansen fra Syddansk Svinerådgivning, som fik os til at deltage i projektet, da hun mente vi byttede for meget i farestalden, fortæller Jens Peter Christiansen.
I dag er Ellen Møller Hansen på barsel, og det er derfor hendes kollega Kasper Nordtorp, som har overtaget. Han er dog overbevist om, at en af årsagerne til, at de ansatte på ejendommen har gennemført projektet så professionelt, er, at problemstillingen var nærværende for dem.
Tilvæksten var højest i de låste kuld
Nu hvor resultaterne for projektet er gjort op, er der særligt en ting, som konsulent Kasper Nordtorp bider mærke i. Det er nemlig blevet synliggjort, hvor meget Max Ovsii og de andre ansatte bytter rundt på grisene.
- Vi kan se i resultaterne, at der er blevet taget næsten fire grise ud i de åbne kuld mod kun cirka en gris i de låste kuld, forklarer Kasper Nordtorp og fortsætter:
- Samtidig kan vi se, at der er sat stort set det samme antal tilbage igen i de åbne kuld.
Resultaterne, som ses i tabel 1, viser en lidt bedre tilvækst ved de låste kuld samt 0,5 gris mindre pr. fravænning. Det sidste skyldes ifølge Kasper Nordtorp, at der er flyttet så få væk fra de låste kuld, samtidig med at der er sat grise tilbage til de åbne kuld.
- Hvis Max havde flyttet lige så mange grise i de låste kuld, havde resultatet jo set meget anderledes ud, da det ikke var muligt at flytte andre grise tilbage, siger Kasper Nordtorp.
Både Jens Peter Christiansen og Kasper Nordtorp er dog enige om, at antallet af fravænnede grise er vigtigere end tilvæksten.
- Specielt når jeg selv aftager grisene ved fravænning, kan jeg bedre leve med mindre grise, forklarer Jens Peter Christiansen og fortsætter:
- Max er meget opmærksom på, at der bliver fravænnet nok grise, så jeg er sikker på, at det er årsagen til, der ikke er flyttet så mange grise i de låste hold.
Der bliver stadig byttet meget
I dag hvor projektet er overstået, er Max Ovsii stort set tilbage til før. Han bytter fortsat meget på grisene, men mener dog selv, at han er blevet lidt mere opmærksom på at minimere det.
- Jeg bytter fortsat grise rundt, men jeg synes, jeg er blevet mere opmærksom på at begrænse det, fortæller Max Ovsii.
Kasper Nordtorp mener dog, at resultaterne fra demo-projektet viser et behov for at drøfte fremtiden omkring bytning af grise.
Der har været problemer med små og svagtfødte grise
Lige nu fortæller Max Ovsii, at problemet med små og svagtfødte grise er begrænset, men de kommer dog stadig. Det er tit enkelte søer, som får mange små grise, forklarer han.
- Jeg samler selvfølgelig de små grise ved enkelte søer. Her sørger jeg for, at de bevarer varmen samt giver dem et glukosetilskud i munden, fortæller han og fortsætter:
- Jeg forsøger at vælge yngre søer og sunde søer, men hvis en ældre so får mange små grise og kun få store, flytter jeg de store fra hende for at undgå at flytte mange rundt.
Jens Peter Christiansen fortæller, at der har været langt større problemer med små og svagtfødte grise, men efter at fodringen i drægtighedsstalden blev justeret, er det blevet meget mindre.
Vil samle soproduktionen
Jens Peter Christiansen driver i dag sin soproduktion på to sites. En mindre site med 250 søer og sitet på Brandsbølvej, hvor demo-projektet er gennemført, her er 600 søer.
- Sitet her på Brandsbølvej købte jeg forrige år i september. Anlægget er oprindeligt bygget til 14-dags drift, men den tidligere ejer havde lagt om til ugedrift, som vi også kører i dag, fortæller Jens Peter Christiansen og fortsætter:
- Det betyder, at vi har mange farestier, som vi ikke kan udnytte på grund af for få drægtighedspladser. Derfor er planen i 2015, at der skal laves en anderledes indretning i drægtighedsstalden, så vi kan udvide til 800 søer og lukke det andet site ned.
I dag er drægtighedsstalden en traditionel transponderstald med spaltegulv og fastgulv i redearealet. Planen er at flytte transsponderstationerne og indrette storstier med gulvfodring. Samtidig skal der indrettes stier i en ældre slagtesvinestald på ejendommen, som i dag står tom.
- Det er valgt ud fra, at jeg nemt og forholdsvis billigt kan indrette stier, så jeg får plads til flere søer, fortæller Jens Peter Christiansen og pointerer:
- Det er et stort problem for mig at have tomme farestier til at stå, da anlægget derved ikke er fuldt optimeret.
Jeg går imod trenden
Jens Peter Christiansen producerer både smågrise og slagtesvin, hvilket han har tænkt sig at fortsætte med.
- Jeg går lidt imod trenden, men jeg kan godt lide fleksibiliteten i at have muligheden, forklarer han og uddyber:
- Når smågriseprisen, i eksempelvis Tyskland, er høj, kan jeg sælge alt, hvad jeg kan, hvorimod jeg har muligheden for at beholde dem, når prisen ikke er så gunstig.
Der er dog ikke kapacitet til at fede alle smågrise op, Derfor har Jens Peter Christiansen en fast aftager, som modtager 8.600 smågrise årligt. Samtidig afsætter han en mindre mængde til puljen.
De ansatte skal udfordres
Nu hvor demo-projektet er overstået, og Jens Peter Christiansen ser tilbage, er han ikke i tvivl om, at han også i fremtiden vil sige ja, hvis de ansatte eller konsulenterne kan komme med ideer til at udvikle dem.
- Det er vigtigt, at de ansatte får lov at tage ansvar og udvikle sig. Måske specielt de udenlandske, som ofte er højt uddannede og derfor har behov for at blive udfordret, fortæller Jens Peter Christiansen og tilføjer:
- Jeg har en meget flad organisationsstruktur, så selvom jeg officielt fungerer som driftsleder, har mine ansatte stor indflydelse på, hvordan vi skal gøre tingene.
Lige nu deltager Max Ovsii i en erfagruppe, hvor han, sammen med andre udenlandske medarbejdere i andre besætninger, drøfter andre problemstillinger og løsningsforslag.
Nu skal vi videre
Da Jens Peter Christiansen overtog produktionen på Brandsbølvej, var der en produktion på cirka 28 solgte grise pr. årsso, men efter den korte tid er de nu oppe på knap 31.
- Egentlig synes jeg, det var forholdsvis nemt at komme herop, og det skabte meget motivation, når vi kunne se tallene udvikle sig hurtigt, fortæller han.
Nu hvor de er kommet så langt, er den største udfordring at fortsætte udviklingen. Målet er, at de skal nå 33 solgte grise pr. årsso inden udgangen af 2015
- Det lyder nok lidt optimistisk, og det er da også en udfordring at bevare motivationen nu, hvor tallene kun rykker sig ganske langsomt, fortæller Jens Peter Christiansen og tilføjer:
- Derfor er det nok vores største udfordring at komme videre. ?
