Lyt til artiklen:

Flytbar omrører øger kapaciteten på planlageret

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Én omrører som kan flyttes mellem flere planlagre ved hjælp af de påmontererede gaffellommer, og som ved hjælp af 90 centimeters gavludskud kan justeres i bredden, det er hvad Løkkes Maskinfabrik tilbyder med Powermix.

- Vi har ikke haft held med at røre i kartofler endnu, men ellers synes vi, at den kan bruges til det hele. Vi rører i maks fire meter i højden, og der kan vi så ikke klare den i 15 meters bredde, fordi trækket nedad på omrøreren er højt. Ellers leverer vi, afhængigt af hvad vi skal røre i, i mellem 2,5 og 15 meters bredde, fortæller Projektkonsulent Jacob Aarlit Gade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Powermix bygges i Danmark, og serviceres af Løkkes Maskinfabrik selv, hvis der skulle være brug for dét. Maskinfabrikken kommer ved et køb ud og besigtiger lageret, for at vurdere hvor u-skinnerne, som omrøreren kører i, skal fæstnes.

rich-media-2
Omrøreren kan udskydes med op til 90 centimeter i bredden. Foto: Theis Meilby Eriksen.

- Om det er på spær, på bygningen, eller på en hovedkanal. Så laver vi en løsning, der passer til lageret. Vi har også 90 centimeters gavludskydning, så for nogens vedkommende kan den tilpasses flere lagre og flyttes rundt, forklarer Jacob Aarlit Gade, der fortæller at Powermix leveres med to eller fire snegle.

Omrører fra vestjysk maskinfabrik er et hit i græsfrøene

Se også:

Omrører fra vestjysk maskinfabrik er et hit i græsfrøene

Ifølge ham kører der i omegnen af 115 Powermix, hvor størstedelen kører i Danmark, hernæst Norge og Sverige, mens der også er maskiner i drift i Tyskland og sågar to styks i Paraguay.

- Vi har solgt mange til at røre i græsfrø, for vi kan tørre hurtigere ned med en Powermix på. Vi kan spare op til 30 procent i forhold til at tørre uden en Powermix, fortæller han og tilføjer:

- Den kan også give en kapacitetsforøgelse i eksisterende tørreri. I stedet for at lave flere kvadratmeter kan vi lægge afgrøden 40 til 50 centimeter højere end vi er vant til, og dermed kunne håndtere mere på den samme plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fleksibelt tørreanlæg sikrer høj spireevne i frøet

Se også:

Fleksibelt tørreanlæg sikrer høj spireevne i frøet

Omrøreren kører på gummihjul i u-skinnerne, for at være nem at flytte, og der kan justeres hvor ofte sneglene skal køre baseret på afgrødetype og dybde.

- Vi leverer den som standard med gaffellommer og styring, og den skal bare have 400 volt i ende, så er den køreklar. Den har desuden tiltsensor, så den stopper fremkørsel, hvis sneglene vipper, siger Jacob Aarlit Gade.

rich-media-6
Powermix kører på hjul i u-skinner. Foto: Theis Meilby Eriksen.