Lyt til artiklen:

Flydende tilskudsfoder kan sænke kalvedødeligheden

00:00
Hastighed: ???x
03:23

Både myndighederne og forbrugerne har fokus på dyrevelfærd og dermed også kalvedødelighed. En af forudsætningerne for at nedsætte dødeligheden er at give kalvene den bedste start på livet med god kvalitetsmælk uden bakterier.

Hygiejnespecialisten til agro- og fødevareindustrien Novadan i Kolding har udviklet et flydende tilskudsfoder, som mindsker væksten af bakterier i både råmælken og mælken til kalvene i opstarten. Produktet nedsætter PH-værdien i mælken til 6,1 som bakterier ikke kan gro i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De små kalve er i starten meget sårbare og får nemt diarré og lungebetændelse. Derfor er det ekstra vigtigt, at kalvene de første seks uger af deres liv får mælk af den bedste kvalitet. Vi oplever desværre en ret høj dødelighed på nogle bedrifter, fordi der er et højt smittetryk i de højproduktive besætninger. Kalvenes immunsystem kan ikke følge med smittetrykket, og de bliver ofte syge, siger Per Møller, salgskonsulent i agro-afdelingen hos Novadan.

Novadan oplever ofte bedrifter, som ikke helt har den mælkekvalitet i kalvefodringen, som de går og tror. Det kan en måling af mælkekvaliteten tage højde for.

Via en ATP-måler kan man måle mængden af bakterier i mælken, inden kalvene bliver fodret. Ofte viser tallene et for højt bakterieniveau, viser erfaringerne.

Derefter kan kalvepasseren tilsætte et flydende tilskudsfoder direkte i tanken.

rich-media-2
Tilskudsfoderet omrøres forsigtigt i mælketaxaen 30-45 minutter inden udfodring til kalvene. Pressefoto: Novadan.

For at give tilskudsfoderet optimal effekt skal der tildeles en dosis på 1,75-2 procent flydende Nova Calforce til hver liter mælk i mælketaxaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 30-45 minutter er mælken klar til udfodring hos kalvene. Nok så vigtigt for kalvene; tilskudsfoderet giver ingen smag til mælken.

- Vores produkt er i stedet for pasteurisering af mælken. Hver gang man varmer mælken op til 60 grader, så dræber man en vist antal bakterier, når man så genopvarmer mælken - typisk op til 39 grader inden fodring - så er der en risiko for, at ikke alle bakterier er slået ihjel ved de 60 grader. Dermed bliver kalven fodret med mælk, der stadig indeholder bakterier, når det genopvarmes, fortæller han.

rich-media-4
Per Møller, ansvarlig for salg til landbruget hos Novadan, på Nutrifair. Foto: Marianne Nørmark.

Afløser ikke management

Målet er at give kalvene den bedste mulige kvalitetsmælk, men Per Møller fra Novadan understreger, at tilskudsfoderet i mælken ikke kan afløse godt management.

- Hvis bedriften ikke har styr på sit management og ikke sørger for rene bokse, ikke sørger for et tørt leje, ikke har rene skåle. Ja, så skal de nok kigge på deres arbejdsgange. Hvis du har en kalvedødelighed på 18 procent, så handler det ikke kun om mælken, men også om andre faktorer. Vores produkt kan ikke løse alle deres problemer, men være et supplement til den professionelle landmand, som gerne vil løfte dyrevelfærden og økonomien på bedriften, siger Per Møller, salgskonsulent.

Tilskudsfoderet Nova Calforce er et patenteret produkt, som er udviklet af Novadan og produceret på virksomhedens lokalitet i Kolding.