Lyt til artiklen:

Tilskudsfoder giver ro på grisene

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Med et for Danmark nyt fodertilskud produkt vil A-One skabe ro blandt små- og slagtegrise, det fortæller Kristine Bastrup, som er teknisk ansvarlig i virksomheden.

- Det er et unikt produkt som Devenish har opfundet for mange år siden, men som vi først har opdaget nu. Det er en kombination af aminosyrer og mineraler. og der er også no algekstrakt og salt i. Men det er ikke den traditionelle kombination af salt og magnesiumoxid, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilskudsfoderet hedder Devi-Jex, og tilsættes til foderet med mellem tre og fem kilo pr. ton.

- Det kan skabe ro i stalden. Mange oplever, at grise er aggressive. De slås måske, og det skaber uro, hvor de ikke koncentrerer sig om at spise og blive store. Når man har tilsat det her til foderet, så oplever man en forskel, siger Kristine Bastrup.

A-One har tilskuddet i brug i store slagtegrisebesætninger i Polen, mens også en del danske besætninger benytter Devi-Jex.

- Vi har gode erfaringer i Danmark. Avlsdyr, F1-dyr og renracede dyr kan stå højt i tændingen, og så har de brug for noget hjælp til at slappe af, siger Kristine Bastrup.

Tilskudsfoderet har, ifølge hende, ingen overgangsperiode, men skal dog blandes i foderet. Det skyldes, at det ikke smager godt, og derfor ikke vil blive spist, hvis det strøs på gulvet eller blot hældes over maden. Et problem, der dog ikke opstår ved blanding med foderet.