Lyt til artiklen:

Ny Karl Mertz-direktør er tiltrådt

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Den nye direktør for Karl Mertz, René Jensen er nu tiltrådt, det skriver maskinforretningen i en pressemeddelelse.

- Her i starten af min femte måned for Karl Mertz glæder jeg mig over, at medarbejdere og kunder har taget godt imod mig. Landbrugsmaskinbranchen er ny for mig, og det er med
ydmyghed jeg overtager rollen som direktør efter Anders Hansen, siger René Jensen, der hidtil har fungeret som økonomichef hos Karl Mertz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den tid, hvor Anders Hansen har stået i spidsen for virksomheden, er Karl Mertz gået fra at være tre afdelinger på Lolland-Falster til nu fem afdelinger i Østdanmark. Antallet af medarbejdere er steget fra 40 til 70, og sidste år besluttede han at træde tilbage, og køre René Jensen i Stilling.

- Jeg har meget at lære om branchen og ser frem til en dag i marken på en traktor og en mejetærsker. Jeg er nysgerrig af natur, så jeg glæder mig til at få en dybere indsigt, hvilket de meget dedikerede og loyale kollegaer nok skal hjælpe mig med, siger René Jensen, der er imponeret af teknologierne på maskinerne og fagligheden hos medarbejderne.

Direktør forlader Karl Mertz - afløser er kørt i stilling

Se også:

Direktør forlader Karl Mertz - afløser er kørt i stilling

- Et niveau, som stiller store krav til specialisering af montører, løbende uddannelse og tilrettelæggelse af arbejdet på værkstederne. Og alt dette i en verden, hvor det er meget vanskeligt at rekruttere medarbejdere. At fastholde medarbejdere og
videreudvikle kompetencer er således allerede nu en prioritet, siger René Jensen.

Han har en baggrund med 16 år som revisor, 18 år som økonomichef og to år som regnskabschef. Det er den erfaring, som han nu vil bruge som leder, og til at udvikle virksomheden yderligere.

- Uanset at Karl Mertz er en veldrevet virksomhed, så må udviklingen aldrig stoppe. Min første opgave bliver at etablere et ledelsesteam. Og her har vi allerede rekrutteret en ny økonomichef. Hvorledes ledergruppen herefter skal tage sig ud, må bero på de
udfordringer vi kommer til at kigge ind i, siger René Jensen, og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min grundlæggende filosofi omkring ledelse er, at beføjelser og ansvar skal uddelegeres, da det udvikler personen til gavn for
virksomheden og medarbejderne. Beslutninger skal kunne tages tæt på kunderne og i mange tilfælde er kompetencerne til at tage de rigtige beslutninger allerede til stede hos vores dygtige medarbejdere.

I forbindelse med direktørskiftet, vil der den 24. januar 2024 kl. 11:30- 14:00 i Bangs Have i Maribo, være en fælles reception, hvor der bliver mulighed for at sige farvel til Anders Hansen og goddag til René Jensen.