Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Landbruget skal oppe sig i konkurrencen om medarbejderne
Landbruget er i hård konkurrence med andre lokale virksomheder om medarbejderne. Det betyder, at man som landbrug skal kunne tilbyde vilkår, der kan konkurrere med andre - og det kræver professionalisering; at landbruget bliver en attraktiv arbejdsplads, både når det gælder løn og ansættelsesvilkår, siger HR konsulent Lars Schou fra HR Company, det skriver Skovsted i en pressemeddelelse.
-Med mine briller, ser man på mange landbrug sine medarbejdere som et sæt arme og ben, der skal have udbetalt løn. Det er en fejlagtig opfattelse af, hvad der kræves for at have medarbejdere ansat. Man skal stræbe efter dygtige medarbejdere, som vil blive dygtigere - og som man skal oppe sig for at fastholde, lyder det fra Lars Schou.
Skal det være mere attraktivt at gøre karriere i dansk landbrug, så kræver det ifølge Lars Schou både øget fokus på løn og ansættelsesvilkår, uddannelse af medarbejderne og seriøse MUS (Medarbejder Udviklings Samtaler. red). Her er det ifølge HR-konsulenten andre brancher ude på landet, der lige nu vinder kampen om medarbejderne.
-Mange landmænd er nødt til at kigge på deres set-up og at få implementeret medarbejderhensyn som en del af strategien, for landbrugets tilgang til medarbejderne har ikke fulgt udviklingen, der har været fra familielandbrug til store professionelle enheder, vurderer Lars Schou.
Mange danske landbrug er vokset til at være store professionelle forretninger, og medarbejderstaben er mange steder ikke længere én eller to karle; det er virksomheder med 10-50 medarbejdere. Derfor er man ifølge Lars Schou oppe i en størrelsesorden, hvor man som virksomhed på HR-delen er nødt til at forholde sig som enhver anden produktionsvirksomhed i den størrelse. For der er reelt ingen forskel på et stort landbrug og en produktionsvirksomhed.
Der behøver ikke gå fagforeningspolitik i den
Men hvordan professionaliserer man mest effektivt HR i de store landbrugsvirksomheder? Det spørgsmål har virksomhedskonsulenten Kurt Skovsted hjulpet en række store landbrug med at finde ud af de senere år, for han mener, det er på høje tid, at landbruget får styr på sin HR.
-Jeg oplever alt for ofte, at de store landbrug piver over lønninger og medarbejdervilkår, men der er altså et stort behov for at have fokus på ansættelsesvilkår. Der behøver ikke gå fagforeningspolitik i den, men har man ikke styr på HR-delen på gårdene, så udgør det en stor trussel for virksomheden - så få orden i penalhuset, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted.
Helt konkret mener Kurt Skovsted, at en mulighed kan være at indgå i HR-fællesskaber med andre landbrug, eventuelt via sin erfagruppe, og så kan man sammen ansætte en HR-medarbejder, der kan varetage kontrakter, rekruttering, medarbejderpleje og overenskomster, samtidig med at man sammen kan finde de bedste medarbejdere. Kurt Skovsted ser store perspektiver i at udvikle "maskinfællesskaber" på skrivebordene.
-Som kollegaer kan man bruge hinanden mere aktivt. Mangler du eksempelvis to til at malke, så meld det ind i netværket, men gør det via en kyndig HR-konsulent. En kyndig person, som kan lave ansættelseskontrakter og aftaler med Udlændingestyrelsen - og som kan stå for at oprette et stærkt, kollegialt fællesskab, hvor man eksempelvis koordinerer praktikophold, siger Kurt Skovsted, og selvom det lyder dyrt og bureaukratisk at ansætte en person alene til at håndtere medarbejderne, mener Kurt Skovsted, at investeringen hurtigt kan være tjent hjem.
-Det koster mellem 200.000 og 800.000 kroner at udskifte de bedste medarbejdere, så bliver medarbejdertrivslen sat i vejret ved at ti landmænd går sammen om at ansætte en HR-kompetence, så kan man for under 50.000 kroner om året, få opbygget en mere attraktiv arbejdsplads, samtidig med at man sparer udgifterne til dyre job-recruitere.
Nye arbejdstidsregler
Med en fortid i fagforeningen HK har Lars Schou fuldstændig styr på, hvad der skal til for at undgå bøvl med fagforeningerne. Og dukker der en træls sag op, så hjælper Lars med at løse problemet som virksomhedens eksterne HR-afdeling, og det er ikke småting, man som landbrug skal kunne håndtere. Lars Schou har håndteret sager i virksomheder med alt fra én til 350 ansatte, og han har set udgifter på den anden side af 300.000 kroner, når der ikke har været styr på reglerne.
Som leder i landbruget skal man ifølge konsulenten vide, hvilke vilkår, der er gældende, hvordan loven er indrettet, - og hvordan regelsættet på området er sat sammen for både lærlinge og medarbejdere. Det gælder ansættelsesbevisloven, sygedagpengeloven, ferieloven og forskelsbehandlingsloven. Alt i alt fortæller HR konsulenten, at der findes 36 lovgivninger der influerer på området - og derudover kommer de forskellige overenskomster.
-Det skal man have styr på, og har man eksempelvis ikke orden i sine ansættelseskontrakter, så koster det ofte 5-10.000 kroner for ikke at have orden i ansættelsesbeviset pr. ansættelsesbevis, og går flere medarbejdere sammen, så kan det hurtigt løbe op, siger Lars Schou som uddyber at der 1. juli 2023 trådte en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft - og i 2024 truer et nyt regelsæt.
-Medarbejderne skal med de kommende regler fra 1. juli 2024 have lettere ved at gennemskue, om de arbejder for meget, Det vil sige, at man som arbejdsgiver skal implementere et tidsregistreringssystem. Medarbejderne må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen over en 16 ugers periode, hvilket jeg vurderer specielt kan blive et problem i markbruget, siger Lars Schou og uddyber, at selvom medarbejderen stiller sig til rådighed i flere timer, så får arbejdsgiveren kravet og vil blive dømt for overskridelser - selvom medarbejderen har indvilget i overarbejde. Godtgørelsen til medarbejderen for at bryde 48 timers reglen er som udgangspunkt 25.000 kroner.
Landbruget er en attraktiv arbejdsplads
Både fra Lars Schou og Kurt Skovsted lyder det, at når man derhen, hvor man med baggrund i et stærkt fokus på HR får lavet ansættelsesforhold, der kan konkurrere med andre brancher, så er landbruget på mange parametre en attraktiv arbejdsplads.
-I stedet for at grave kabler ned i uvejr, så vil mange ufaglærte nok foretrække at gå indenfor i en lun klimastald. Det er et job som alt andet, og med de størrelser man mange steder er oppe i, så kan det ofte arrangeres som et typisk 8 til 16 arbejde, og det skal man i landbruget blive bedre til at fortælle til potentielle medarbejdere, lyder det gode råd fra Lars Schou.
Udformningen af en personalehåndbog kan for mange være et godt sted at starte, for det er vigtigt at fortælle, hvad man som arbejdsgiver kan tilbyde sine ansatte, men også i forbindelse med hvervningen af nyt personale, kan der med fordel tænkes ud af boksen.
-Landmanden tænker næsten altid på de gængse rekrutteringshjemmesider og lidt nemme løsninger, men skal man bruge en menig medarbejder, så træk på erfagruppen og netværket - hjælp hinanden. Skal du have fat i ledende medarbejdere, så skift eventuelt ordet 'driftsleder' ud med 'produktionschef' i jobannoncen, og se, hvor stort dit reach kan blive, hvis du prøver at kommunikere uden for landbrugets kredse, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted.
Overgangen fra små familielandbrug til store arbejdspladser med fastlagte arbejdsområder er en af landbrugets store fordele i kampen om arbejdskraften i produktions-Danmark, og derfor ser man hos HR Company lyst på fremtiden for landbruget i Danmark som en god arbejdsplads.
-Professionaliseringen af landbruget betyder, at man kan tilbyde gode arbejdsforhold. Uanset om det er i stalden eller marken; udstyr og maskiner er i orden. Man har en masse at tilbyde, men det er vigtigt at man ser medarbejdere som en ressource frem for en udgift. Bruger man medarbejderne som ressource, så kommer man meget længere, slutter Lars Schousen.
