Lyt til artiklen:

Rolls Royce og ny såteknik hos Dalbo

00:00
Hastighed: ???x
02:26

De skinnende blå maskiner hos Dalbos stand på Agritechnica står alle knivskarpt, men der nogle, som Knud Jepsen håber får mere opmærksomhed end andre. Det fortæller han til Maskinbladet, som er kommet forbi for at høre, hvad de forventer sig opmærksomhed på.

- Vi var jo de første til at bygge den her Greenline-tromle med strigle og muldvarpeplanke og mulighed for at så. Og så har vi lavet en Minimax. Det er en standard tromle, og så har du værktøjerne fra Greenline bag på traktoren, fortæller Knud Jepsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Greenline er liftophængt, og på den spændes så en bugseret tromle. Såteknikken på setuppet er også ny, fortæller Knud Jepsen.

- Vi har jo kørt med Einböck på vores maskiner i rigtig mange år. Men nu er vi gået over til APV. Deres pallette er lidt større, og så får vi dem selvfølgelig med elektrisk blæser. Men den hydrauliske blæser er indbygget i kassen, og det er mere færdigt, så vi ikke skal til at rende og lave beslag. Det er bare at bolte dem på, fortæller Knud Jepsen.

rich-media-2
Greenline-monteringen med ny såteknik og efterspændt tromle. Foto: Theis Meilby Eriksen.

RollsRoyce-harve

Fra Greenline-monteringen tager Knud Jepsen Maskinbladet videre til såbedsharven Rollomaximum, som han kalder for brandets Rolls Royce.

- Vi er oppe på en vægt på 1,1 ton per arbejdsmeter, uanset om det er seks eller 12-meter. Og vi har fået lavet specialhjul, så den også kører godt i sandjord. Det bliver spændende, for det er hernede, at mange spørger på sådan én til den lette jord, siger Knud Jepsen.

Rollomaximum findes også i en lidt mindre udgave ved navn Rollomaster, som skal ramme en bredere kundegruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber at kunne tage nogle af kunderne fra Farmet og Bednar. Deres maskiner er meget lettere. Den her har en vægt på 750 til 800 kilo pr. arbejdsmeter, hvor Farmet og Bednar er på omkring 600 til 650 kilo, konstaterer Knud Jepsen.

Han peger også på, ar Rollomaster giver en anden effektivitet, og derfor er tiltalende for også danske landmænd.

- Danske landmænd skal nå en frygtelig masse på meget kort tid. Og rammer du det lige på dagen, så kan du gøre arbejdet med én overkørsel med den her, siger han.